Zabura 147

1 Yabi Ubangiji. Yana da kyau a rera yabai ga Allahnmu, abu mai daɗi ne daidai ne kuma a yabe shi!

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig.

2 Ubangiji ya gina Urushalima; ya tattara kamammu na Isra’ilan da aka kai bauta.

Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 Ya warkar da masu raunanar zuciya ya ɗaɗɗaura miyakunsu.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår;

4 Ya lissafta yawan taurari ya kuma kira kowannensu da suna.

han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Shugabanmu mai girma ne mai iko duka; ganewarsa ba shi da iyaka.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål;

6 Ubangiji yana kula da masu sauƙinkai yakan yar da mugaye a ƙasa.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Rera wa Ubangiji waƙar godiya; ku kada garaya ga Allahnmu.

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer!

8 Ya rufe sararin sama da gizagizai; yana tanada wa duniya ruwan sama yana kuma sa ciyawa tă yi girma a kan tuddai.

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Yakan tanada wa shanu abinci da kuma saboda’ya’yan hankaki sa’ad da suka yi kira.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 Jin daɗinsa ba ya a ƙarfin doki, balle farin cikinsa yă kasance a ƙafafun mutum;

hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Ubangiji yakan yi farin ciki a waɗanda suke tsoronsa, waɗanda suke sa zuciya a ƙaunarsa marar ƙarewa.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed.

12 Ki ɗaukaka Ubangiji, ya Urushalima; ki yabi Allahnki, ya Sihiyona.

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Gama yana ƙarfafa ƙyamaren ƙofofinki yana kuma albarkace mutanenki a cikinki.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 Yana ba da salama ga iyakokinki yana kuma ƙosar da ke da alkama mafi kyau.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 Yana ba da umarninsa ga duniya; maganarsa tana tafiya da sauri.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 Yana shimfiɗa ƙanƙara kamar ulu yă kuma watsar da hazo kamar toka.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 Yana zuba ƙanƙara kamar ƙananan duwatsu. Wa zai iya jure wa sanyin da ya aiko?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 Yakan aiki maganarsa ta kuwa narkar da su; yakan tā da iskarsa, ruwaye kuwa su gudu.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr.

19 Ya bayyana maganarsa ga Yaƙub, dokokinsa da ƙa’idodinsa ga Isra’ila.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 Bai yi wannan ga wata al’umma ba; ba su san dokokinsa ba. Yabi Ubangiji.

Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!