Zabura 146

1 Yabi Ubangiji. Yabi Ubangiji, ya raina.

Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl!

2 Zan yabi Ubangiji dukan kwanakina; zan rera yabo ga Allahna muddin raina.

Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever.

3 Kada ka sa zuciyarka ga sarakuna, ga mutane masu mutuwa, waɗanda ba sa iya ceto.

Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe!

4 Sa’ad da numfashinsu ya rabu da su sai su koma ƙasa; a wannan rana shirye-shiryensu sun zama banza.

Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag.

5 Mai albarka ne wanda Allah na Yaƙub ne taimakonsa, wanda sa zuciyarsa yana a kan Ubangiji Allahnsa.

Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud,

6 Mahaliccin sama da ƙasa, teku, da kome da yake cikinsu, Ubangiji, wanda yake mai aminci har abada.

som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed

7 Yakan biya bukatun mutanen da aka danne ya kuma ba da abinci ga mayunwata. Ubangiji yakan’yantar da’yan kurkuku,

og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne,

8 Ubangiji yakan ba wa makafi ido, Ubangiji yakan ɗaga waɗanda aka rusunar da su ƙasa, Ubangiji yana ƙaunar masu adalci.

HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige,

9 Ubangiji yana tsaron baƙi yana kuma lura da marayu da kuma gwauruwa, amma yakan lalatar da hanyoyin mugaye.

HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget.

10 Ubangiji yana mulki har abada, Allahnki, ya Sihiyona, daga zamani zuwa zamani. Yabi Ubangiji.

HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja!