Zabura 139
1 Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Ta Dawuda. Zabura ce. Ya Ubangiji, ka bincike ni ka kuwa san ni.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Ka san sa’ad da na zauna da sa’ad da na tashi; ka san tunanina daga nesa.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Ka san fitata da kuma kwanciyata; ka saba da dukan hanyoyina.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Kafin in yi magana da harshena ka santa gaba ɗaya, ya Ubangiji.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Ka kewaye ni, gaba da baya; ka sa hannunka a kaina.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 Irin wannan sanin game da ni ya fi ƙarfin magana, ya fi ƙarfi in gane.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Ina zan tafi daga Ruhunka? Ina zan gudu in tafi daga gabanka?
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)
9 In na tashi a fikafikan safiya, in na sauka a gefe mai nisa na teku,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 can ma hannunka zai bishe ni, hannunka na dama zai riƙe ni gam.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 In na ce, “Tabbatacce duhu zai ɓoye ni haske kuma zai zama dare kewaye da ni,”
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 duhu ma ba zai zama duhu gare ka ba; dare zai haskaka kamar rana, gama duhu ya yi kamar haske gare ka.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Gama ka halicci ciki-cikina; ka gina ni gaba ɗaya a cikin mahaifar mahaifiyata.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 Ina yabonka domin yadda ka yi ni abin tsoro ne da kuma abin mamaki; ayyukanka suna da banmamaki, na san da haka sosai.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Ƙasusuwana ba a ɓoye suke a gare ka ba sa’ad da aka yi ni asirce. Sa’ad da saƙa ni gaba ɗaya a zurfafan duniya.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Idanunka sun ga jikina marar fasali; dukan kwanakin da aka tsara mini a rubuce suke a littafinka kafin ɗayansu yă kasance.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 Tunaninka suna da daraja gare ni, ya Allah! Yawansu ba su da iyaka!
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 A ce zan iya ƙirgansu, za su fi yashin teku yawa. Sa’ad da na farka, ina nan tare da kai har yanzu.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 Da kawai za ka kashe mugaye, ya Allah! Ku rabu da ni, ku masu kisankai!
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Suna magana game da kai da mugun nufi; maƙiyanka suna ɗaukan sunanka a banza.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Ba ina ƙin masu ƙinka ba, ya Ubangiji, ina kuma ƙyamar waɗanda suke tayar maka ba?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 Ba ni da wani abu da nake musu sai kiyaye kawai; na ɗauke su abokan gābana.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Ka bincike ni, ya Allah ka kuma san zuciyata; ka gwada ni ka kuma san damuwata.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Duba ko akwai wani laifi a cikina, ka bishe ni a madawwamiyar hanya.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
