Zabura 130

1 Waƙar haurawa. Daga cikin zurfafa na yi kuka gare ka, ya Ubangiji;

Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!

2 Ya Ubangiji, ka ji muryata. Bari kunnuwanka su saurara ga kukata ta neman jinƙai.

Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.

3 In kai, ya Ubangiji, za ka lissafta zunubai, Ya Ubangiji, wa zai tsaya?

Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?

4 Amma tare da kai akwai gafartawa, saboda haka ake tsoronka.

Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.

5 Zan jira Ubangiji, raina zai jira, kuma a cikin maganarsa na sa zuciyata.

Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.

6 Raina na jiran Ubangiji fiye da yadda mai tsaro yakan jira safiya, fiye da yadda mai tsaro yakan jira safiya.

Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

7 Ya Isra’ila, sa zuciya ga Ubangiji, gama tare da Ubangiji akwai ƙauna marar ƙarewa kuma tare da shi akwai cikakkiyar fansa.

Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.

8 Shi kansa zai fanshi Isra’ila daga dukan zunubansu.

Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.