< Zabura 120 >

1 Waƙar haurawa. Na yi kira ga Ubangiji cikin damuwata, ya kuwa amsa mini.
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 Ka cece ni, ya Ubangiji, daga leɓuna masu ƙarya da kuma daga harsuna masu yaudara.
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
3 Me zai yi maka, me kuma ya fi, ya kai harshe mai yaudara?
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
4 Zai hukunta ku da kibiyoyi masu tsini na jarumi, tare da garwashin wuta na itacen tsintsiya.
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
5 Kaitona da nake zama a Meshek, da nake zama a ciki tentunan Kedar!
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
6 Da daɗewa na zauna a cikin waɗanda suke ƙin salama.
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
7 Ni mutum ne mai salama; amma sa’ad da na yi magana, su sai su yi ta yaƙi.
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.

< Zabura 120 >