Zabura 119
1 Albarka ta tabbata ga waɗanda rayuwarsu ba ta da abin zargi, waɗanda suke tafiya bisa ga dokar Ubangiji.
Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
2 Albarka ta tabbata ga waɗanda suke kiyaye ƙa’idodinsa suke kuma nemansa da dukan zuciyarsu.
Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
3 Ba sa yin wani abin da ba daidai ba; suna tafiya a hanyoyinsa.
de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
4 Ka shimfiɗa farillan da dole a yi biyayya da su.
Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
5 Kash, da a ce hanyoyina tsayayyu ne a yin biyayya da ƙa’idodinka mana!
O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
6 Da ba zan sha kunya ba sa’ad da na lura da dukan umarnanka.
Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
7 Zan yabe ka da zuciya ta gaskiya yayinda nake koyon dokokinka masu adalci.
Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
8 Zan yi biyayya da ƙa’idodinka; kada ka yashe ni ɗungum.
Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
9 Yaya matashi zai kiyaye hanyarsa da tsabta? Sai ta yin rayuwa bisa ga maganarka.
Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
10 Na neme ka da dukan zuciyata; kada ka bar ni in kauce daga umarnanka.
Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Na ɓoye maganarka a cikin zuciyata don kada in yi maka zunubi.
Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
12 Yabo ya tabbata gare ka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
13 Da leɓunana na ba da labarin dukan dokokin da suka fito bakinka.
Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
14 Na yi farin ciki da bin farillanka yadda mutum yakan yi farin ciki da arziki mai yawa.
Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
15 Na yi tunani a kan farillanka na kuma lura da hanyoyinka.
Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
16 Na yi murna a cikin ƙa’idodinka; ba zan ƙyale maganarka ba.
I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
17 Ka yi alheri ga bawanka, zan kuwa rayu; zan yi biyayya da maganarka.
Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
18 Ka buɗe idanuna don in iya gani abubuwan banmamaki a cikin dokarka.
Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
19 Ni baƙo ne a duniya; kada ka ɓoye mini umarnanka.
Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Zuciyata ta ƙosa saboda marmari don dokokinka koyaushe.
Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
21 Ka tsawata wa masu fariya, waɗanda suke la’anta waɗanda kuma suka kauce daga umarnanka.
Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
22 Ka cire mini ba’a da reni, gama ina kiyaye farillanka.
Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
23 Ko da yake masu mulki sun zauna tare suna ɓata mini suna, bawanka zai yi tunani a kan ƙa’idodinka.
Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
24 Farillanka ne abin farin cikina; su ne mashawartana.
Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
25 An kwantar da ni ƙasa cikin ƙura; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
26 Na ba da labari hanyoyina ka kuma amsa mini; ka koya mini ƙa’idodinka.
Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
27 Bari in gane koyarwar farillanka; sa’an nan zan yi tunani a kan abubuwan banmamakinka.
Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
28 Raina ya gaji da baƙin ciki; ka ƙarfafa ni bisa ga maganarka.
Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
29 Ka kiyaye ni daga hanyoyin ruɗu; ka yi mini alheri ta wurin dokokinka.
Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
30 Na zaɓi hanyar gaskiya; na sa zuciyata a kan dokokinka.
Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
31 Na riƙe farillanka kankan, ya Ubangiji; kada ka sa in sha kunya.
Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
32 Ina gudu a kan hanyar umarnanka, gama ka’yantar da zuciyata.
Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
33 Ka koya mini Ya Ubangiji, don in bi ƙa’idodinka; sa’an nan zan kiyaye su har ƙarshe.
Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
34 Ka ba ni ganewa, zan kuwa kiyaye dokarka in kuma yi biyayya da ita da dukan zuciyata.
Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
35 Ka bi da ni a hanyar umarnanka, gama a can zan sami farin ciki.
Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
36 Ka juye zuciyata wajen farillanka ba wajen riba ta sonkai ba.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
37 Ka juye idanuna daga abubuwa marasa amfani; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
38 Ka cika alkawarinka ga bawanka, saboda a ji tsoronka.
Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
39 Ka kawar da shan kunyar da nake tsoro, gama dokokinka nagari ne.
Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
40 Ina marmarin farillanka ƙwarai! Ka kiyaye raina cikin adalcinka.
Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
41 Bari ƙaunarka marar ƙarewa ta zo gare ni, ya Ubangiji, cetonka bisa ga alkawarinka;
Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
42 sa’an nan zan amsa wa masu cin mutuncina, gama na dogara ga maganarka.
så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
43 Kada ka ƙwace maganarka daga bakina, gama na sa zuciyata a dokokinka.
Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
44 Kullayaumi zan yi biyayya da dokokinka, har abada abadin.
Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
45 Zan yi ta yawo a sake gama na nemi farillanka.
jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
46 Zan yi maganar farillanka a gaban sarakuna ba kuwa za a kunyata ni ba,
Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
47 gama ina farin ciki da umarnanka saboda ina ƙaunarsu.
jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
48 Na ɗaga hannuwana ga umarnanka, waɗanda nake ƙauna, ina kuma tunani a kan ƙa’idodinka.
jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
49 Tuna da maganarka ga bawanka, gama ka ba ni bege.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
50 Ta’aziyyata cikin wahalata ita ce alkawarinka yana kiyaye raina.
Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
51 Masu fariya suna yi mini ba’a ba tare da an hana su ba, amma ban rabu da dokar ba.
De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
52 Na tuna da dokokinka na tun dā, ya Ubangiji, na kuwa sami ta’aziyya a cikinsu.
Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
53 Fushi ya kama ni saboda mugaye, waɗanda suka keta dokokinka.
Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
54 Ƙa’idodinka su ne kan waƙata a duk inda na sauka.
Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Da dare na tuna da sunanka, ya Ubangiji, zan kuwa kiyaye dokarka.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
56 Wannan shi ne na saba yi, ina yin biyayya da farillanka.
Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
57 Kai ne rabona, ya Ubangiji; na yi alkawarin in kiyaye maganarka.
Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
58 Na nemi fuskarka da dukan zuciyata; ka yi mini alheri bisa ga alkawarinka.
Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
59 Na lura da hanyoyina na kuma mayar da matakaina ga farillanka.
Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Zan gaggauta ba zan ɓata lokaci ba in yi biyayya da umarnanka.
Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
61 Ko da yake mugaye sun ɗaura ni da igiyoyi, ba zan manta da dokokinka ba.
De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
62 Da tsakar dare nakan tashi in gode maka saboda dokokinka masu adalci.
Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
63 Ni aboki ne ga duk mai tsoronka, ga duk wanda yake bin farillanka.
Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
64 Duniya ta cika da ƙaunarka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
65 Ka yi wa bawanka alheri bisa ga maganarka, ya Ubangiji.
Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
66 Ka koya mini sani da kuma hukunci mai kyau, gama na gaskata a umarnanka.
Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
67 Kafin in sha wahala na kauce, amma yanzu ina biyayya da maganarka.
For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
68 Kai nagari ne, kuma abin da kake yi yana da kyau; ka koya mini ƙa’idodinka.
God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
69 Ko da yake masu fariya sun shafe ni da ƙarairayi, na kiyaye farillanka da dukan zuciyata.
De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
70 Zukatansu sun yi tauri da kuma marasa tausayi amma ina farin ciki a dokarka.
Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
71 Ya yi kyau da na sha wahala don in koyi ƙa’idodinka.
Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
72 Doka daga bakinka ya fi mini daraja fiye da azurfa da zinariya guda dubu.
Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
73 Hannuwanka ne suka yi suka kuma siffanta ni; ka ba ni ganewa don in koyi umarnanka.
Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
74 Bari waɗanda suke tsoronka su yi farin ciki sa’ad da suke gan ni, gama na sa zuciyata a maganarka.
De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
75 Ya Ubangiji na sani, cewa dokokinka masu adalci ne, kuma cikin aminci ka hore ni.
HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
76 Bari ƙaunarka marar ƙarewa tă yi mini ta’aziyya, bisa ga alkawarinka ga bawanka.
Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
77 Bari tausayinka yă zo mini don in rayu, gama dokarka ce farin cikina.
Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
78 Bari masu girman kai su sha kunya saboda abubuwa marasa kyau da suke yi mini ba dalili; amma zan yi tunani a kan farillanka.
Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
79 Bari waɗanda suke tsoronka su juya gare ni, waɗanda suka gane da farillanka.
Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
80 Bari zuciyata ta kasance marar abin zargi wajen ƙa’idodinka, don kada in sha kunya.
Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
81 Raina ya tafke da marmari don cetonka, amma na sa zuciyata a maganarka.
Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
82 Idanuna sun gaji, suna jiran alkawarinka; Na ce, “Yaushe za ka ta’azantar da ni?”
Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
83 Ko da yake ni kamar salkar ruwan inabi ne a cikin hayaƙi, ban manta da ƙa’idodinka ba.
Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
84 Har yaushe bawanka zai yi ta jira? Yaushe za ka hukunta masu tsananta mini?
Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
85 Masu girman kai sun haƙa mini rami, sun ƙetare dokarka.
De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
86 Dukan umarnanka abin dogara ne; ka taimake ni, gama mutane suna tsananta mini ba dalili.
Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
87 Sun kusa gama da ni a duniya, amma ban bar bin farillanka ba.
De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
88 Ka kiyaye raina bisa ga ƙaunarka, zan kuwa yi biyayya da farillan bakinka.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
89 Maganarka, ya Ubangiji madawwamiya ce; tana nan daram a cikin sammai.
HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
90 Amincinka yana cin gaba cikin dukan zamanai; ka kafa duniya ta kuma dawwama.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
91 Dokokinka sun dawwama har yă zuwa yau, gama dukan abubuwa suna maka hidima.
Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
92 Da ba don dokarka ce farin cikina ba, da na hallaka a cikin azabana.
Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
93 Ba zan taɓa manta da farillanka ba, gama ta wurinsu ne ka kiyaye raina.
Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Ka cece ni, gama ni naka ne; na yi ƙoƙarin neman farillanka.
Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
95 Mugaye suna jira su hallaka ni, amma zan yi ta tunani a kan farillanka.
De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
96 Ga duk cikakke na ga kāsawa; amma umarnanka ba su da iyaka.
For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
97 Kash, ga yadda nake ƙaunar dokarka! Ina tunani a kanta dukan yini.
Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
98 Umarnanka suna sa in zama mai hikima fiye da abokan gābana, gama kullum suna tare da ni.
Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
99 Ina da ganewa sosai fiye da dukan malamaina, gama ina tunani a kan farillanka.
Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
100 Ina da ganewa fiye da dattawa, gama ina biyayya da farillanka.
Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
101 Na kiyaye ƙafafuna daga kowace muguwar hanya domin in yi biyayya da maganarka.
Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
102 Ban rabu da dokokinka ba, gama kai da kanka ne ka koya mini.
Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
103 Ɗanɗanon maganarka akwai zaki, sun ma fi zuma zaki a bakina!
Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
104 Na sami ganewa daga farillanka; saboda haka ina ƙin kowace hanyar da ba daidai ba.
Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
105 Maganarka fitila ce ga ƙafafuna haske kuma a kan hanyata.
Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
106 Na yi rantsuwa na kuma tabbatar da shi, cewa zan bi dokokinka masu adalci.
Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
107 Na sha wahala sosai; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga maganarka.
Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
108 Ka karɓi yabon bakina da nake yi da yardar rai, ya Ubangiji, ka kuwa koya mini dokokinka.
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
109 Ko da yake kullum ina riƙe da raina a hannuwana, ba zan manta da dokarka ba.
Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
110 Mugaye sun kafa mini tarko, amma ban kauce daga farillanka ba.
De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
111 Farillanka su ne gādona har abada; su ne farin cikin zuciyata.
Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
112 Zuciyata ta shirya a kan kiyaye ƙa’idodinka har ƙarshe.
Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
113 Na ƙi mutane masu baki biyu, amma ina ƙauna dokarka.
Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
114 Kai ne mafakata da garkuwata; na sa zuciyata a maganarka.
Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
115 Ku rabu da ni, ku masu aikata mugunta, don in kiyaye umarnan Allahna!
Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
116 Ka raya ni bisa ga alkawarinka, zan kuwa rayu; kada ka bari a gwale sa zuciyata.
Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
117 Ka riƙe ni za a kuma cece ni; kullayaumi zan ɗauka ƙa’idodinka da muhimmanci.
Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
118 Ka ki dukan waɗanda suka kauce daga ƙa’idodinka, gama yaudararsu banza ne.
Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
119 Dukan mugayen duniya ka zubar kamar datti; saboda haka nake ƙaunar farillanka.
For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Naman jikina na rawan jiki don tsoronka; na cika da tsoron dokokinka.
Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
121 Na aikata abin da yake mai adalci da kuma daidai; kada ka ni a hannun masu danne ni.
Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
122 Ka tabbatar da lafiyar bawanka; kada ka bar masu girman kai su danne ni.
Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
123 Idanuna sun gaji, da jiran cetonka, da jiran alkawarinka mai adalci.
Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
124 Ka yi da bawanka bisa ga ƙaunarka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
125 Ni bawanka ne, ka ba ni fahimi don in gane farillanka.
Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
126 Lokaci ya yi da za ka yi wani abu, ya Ubangiji; ana karya dokarka.
Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
127 Saboda ina ƙaunar umarnanka fiye da zinariya, kai, fiye da zinariya zalla,
Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
128 saboda kuma ina lura da dukan farillanka da kyau, na ƙi kowace hanyar da ba daidai ba.
Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
129 Farillanka masu banmamaki ne; saboda haka nake yin biyayya da su.
Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
130 Fassarar maganganunka sukan ba da haske; sukan ba da ganewa ga marar ilimi.
Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
131 Ina hakkin da bakina a buɗe, ina marmarin umarnanka.
Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
132 Ka juye wurina ka kuma yi mini jinƙai, yadda kullum ka yi wa waɗanda suke ƙaunar sunanka.
Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
133 Ka bi da sawuna bisa ga maganarka; kada ka bar zunubi yă mallake ni.
Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
134 Ka fanshe ni daga mutane masu danniya, don in yi biyayya da farillanka.
Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
135 Ka sa fuskarka ta haskaka a kan bawanka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
136 Hawaye suna malalowa daga idanuna kamar rafi, gama ba a biyayya da dokarka.
Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
137 Mai adalci ne kai, ya Ubangiji, dokokinka kuma daidai ne.
Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
138 Farillan da ka shimfiɗa masu adalci ne; su kuma abin dogara ne ƙwarai.
Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
139 Kishina ya cinye ni ɗungum, gama abokan gābana sun yi biris da maganganunka.
Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
140 An gwada alkawuranka sarai, bawanka kuwa yana ƙaunarsu.
Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
141 Ko da yake ni ba kome ba ne an kuwa rena ni, ba na manta da farillanka.
Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
142 Adalcinka dawwammame ne dokar kuma gaskiya ce.
Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
143 Wahala da damuwa suna a kaina, amma umarnanka su ne farin cikina.
Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
144 Farillanka daidai ne har abada; ka ba ni ganewa don in rayu.
Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
145 Na yi kira da dukan zuciyata; ka amsa mini, ya Ubangiji, zan kuwa yi biyayya da ƙa’idodinka.
Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
146 Na yi kira gare ka; ka cece ni zan kuwa kiyaye farillanka.
Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
147 Na tashi kafin fitowar rana na kuma yi kukan neman taimako; na sa zuciyata a maganarka.
Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
148 Ban rufe idanuna ba dukan dare, don in yi tunani a kan alkawuranka.
Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
149 Ka ji muryata bisa ga ƙaunarka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga dokokinka.
Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
150 Waɗanda suke ƙirƙiro mugayen dabaru suna nan kusa, amma suna nesa da dokarka.
De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
151 Duk da haka kana kusa, ya Ubangiji, kuma dukan umarnanka gaskiya ne.
Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
152 Tun tuni na koyi daga farillanka cewa ka kafa su su kasance har abada.
For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
153 Ka dubi wahalata ka cece ni, gama ban manta da dokarka ba.
Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
154 Ka kāre manufata ka kuma fanshe ni, ka cece rai na kamar yadda ka alkawarta!
Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
155 Ceto yana nesa da mugaye, gama ba sa neman ƙa’idodinka.
Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
156 Tausayinka da girma yake, ya Ubangiji; ka kiyaye raina bisa ga dokokinka.
Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
157 Maƙiya masu yawa ne suke tsananta mini, amma ban rabu da farillanka ba.
Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
158 Na dubi marasa aminci da ƙyama, gama ba sa yin biyayya da maganarka.
Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
159 Dubi yadda nake ƙaunar farillanka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga ƙaunarka.
Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
160 Dukan maganganunka gaskiya ne; dukan dokokinka masu adalci madawwami ne.
Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
161 Masu mulki suna tsananta mini ba dalili, amma zuciyata na rawan jiki game da maganarka.
Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
162 Ina farin ciki da alkawarinka kamar yadda wani kan sami ganima mai girma.
Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
163 Na ƙi ina kuma ƙyamar ƙarya amma ina ƙaunar dokarka.
Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
164 Sau bakwai a rana ina yabonka saboda dokokinka masu adalci.
Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
165 Waɗanda suke ƙaunar dokarka suna da babban salama, kuma babu abin da zai sa su yi tuntuɓe.
Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
166 Ina jiran cetonka, ya Ubangiji, ina kuma bin umarnanka.
Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
167 Ina biyayya da farillanka, gama ina ƙaunarsu ƙwarai.
Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
168 Ina biyayya da farillanka da kuma koyarwarka, gama dukan hanyoyina sanannu ne gare ka.
Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
169 Bari kukata ta zo gare ka, ya Ubangiji; ka ba ni ganewa bisa ga maganarka.
Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
170 Bari roƙona yă zo gabanka; ka cece ni bisa ga alkawarinka.
Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
171 Bari leɓunana su cika da yabonka, gama ka koya mini ƙa’idodinka.
Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
172 Bari harshena yă rera game da maganarka, gama dukan umarnanka masu adalci ne.
Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
173 Bari hannunka yă kasance a shirye don yă taimake ni, gama na zaɓi farillanka.
Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
174 Ina marmarin cetonka, ya Ubangiji, dokarka kuwa ita ce farin cikina.
Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
175 Bari in rayu don in yabe ka, bari kuma dokokinka su raya ni.
Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
176 Na kauce kamar ɓatacciyar tunkiya. Ka nemi bawanka, gama ban manta da umarnanka ba.
Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
