< Zabura 116 >

1 Ina ƙaunar Ubangiji, gama ya ji muryata; ya ji kukata ta neman jinƙai.
Jeg elsker Herren; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.
2 Domin ya juye kunnensa gare ni, zan kira gare shi muddin ina da rai.
Thi han har bøjet sit Øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.
3 Igiyoyin mutuwa sun shaƙe ni, wahalar kabari sun zo a kaina; na cika da wahala da ɓacin rai. (Sheol h7585)
Dødens Reb have omspændt mig, og Helvedes Angest har fundet mig; jeg finder Angest og Bedrøvelse. (Sheol h7585)
4 Sai na kira ga sunan Ubangiji na ce, “Ya Ubangiji, ka cece ni!”
Men jeg paakalder Herrens Navn: Kære Herre! udfri min Sjæl!
5 Ubangiji mai alheri ne da kuma mai adalci; Allahnmu yana cike da tausayi.
Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
6 Ubangiji yana tsare masu tawali’u; sa’ad da nake cikin tsananin bukata, ya cece ni.
Herren bevarer de enfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
7 Ka kwantar da hankali, ya raina, gama Ubangiji mai alheri ne a gare ka.
Min Sjæl! kom tilbage til din Ro; thi Herren har gjort vel imod dig.
8 Gama kai, ya Ubangiji, ka ceci raina daga mutuwa, idanuna daga hawaye, ƙafafuna daga tuntuɓe,
Thi du udfriede min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Graad, min Fod fra Stød.
9 don in iya tafiya a gaban Ubangiji a ƙasar masu rai.
Jeg vil vandre for Herrens Ansigt i de levendes Lande.
10 Na gaskata, saboda haka na ce, “An azabtar da ni ƙwarai.”
Jeg troede, derfor talte jeg; jeg var saare plaget.
11 Kuma cikin rikicewana na ce, “Dukan mutane maƙaryata ne.”
Jeg sagde, der jeg forfærdedes: Hvert Menneske er en Løgner.
12 Yaya zan sāka wa Ubangiji saboda dukan alherinsa gare ni?
Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgerninger imod mig?
13 Zan daga kwaf na ceto in kuma kira ga sunan Ubangiji.
Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde Herrens Navn.
14 Zan cika alkawurana ga Ubangiji a gaban dukan mutanensa.
Jeg vil betale Herren mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne.
15 Abu mai daraja a gaban Ubangiji shi ne mutuwar tsarkakansa.
Kostbar i Herrens Øjne er hans helliges Død.
16 Ya Ubangiji, da gaske ni bawanka ne; ni bawanka ne, ɗan baiwarka; ka’yantar da ni daga sarƙoƙi.
Ak, Herre —! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.
17 Zan yi hadayar godiya gare ka in kuma kira bisa sunan Ubangiji.
Dig vil jeg ofre Takoffer og paakalde Herrens Navn.
18 Zan cika alkawurana ga Ubangiji a gaban dukan mutanensa,
Jeg vil betale Herren mine Løfter og det for alt hans Folks Øjne,
19 a filayen gidan Ubangiji, a tsakiyarki, ya Urushalima. Yabi Ubangiji.
i Herrens Hus's Forgaarde, midt i dig, Jerusalem! Halleluja!

< Zabura 116 >