< Zabura 112 >
1 Yabi Ubangiji. Mai albarka ne mutumin da yake tsoron Ubangiji, wanda yakan sami farin ciki mai girma a umarnansa.
Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud!
2 ’Ya’yansa za su zama manya a ƙasar; tsaran masu aikata gaskiya za su sami albarka.
Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes;
3 Wadata da arziki suna a cikin gidansa, adalcinsa zai dawwama har abada.
Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
4 Ko a cikin duhu haske kan haskaka wa mai aikata gaskiya, mai alheri mai tausayi da kuma mai adalci.
For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig.
5 Abu mai kyau zai zo masa shi da yake kyauta yake kuma ba da bashi hannu sake, shi da yake yin al’amuransa cikin gaskiya.
Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret;
6 Tabbatacce ba zai taɓa jijjigu ba; za a tuna da mai adalci har abada.
thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
7 Ba zai ji tsoron labari marar daɗi ba; zuciyarsa tsayayyiya ce, tana dogara ga Ubangiji.
han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN;
8 Zuciyarsa tana da kāriya, ba zai ji tsoro ba; a ƙarshe zai zama mai nasara a kan maƙiyansa.
fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
9 Ya rarraba kyautansa ga matalauta, adalcinsa zai dawwama har abada; za a ɗaga ƙahonsa sama da bangirma.
til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
10 Mugun mutum zai gani yă kuma yi fushi, zai ciza haƙora yă kuma lalace; sha’awace-sha’awacen mugaye za su zo ga ƙarshe.
Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet.