Zabura 106

1 Yabi Ubangiji. Yi godiya ga Ubangiji, gama nagari ne shi; ƙaunarsa madawwamiya ce har abada.

Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.

2 Wane ne zai furta manyan ayyukan Ubangiji ko yă furta cikakken yabonsa?

Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

3 Masu albarka ne waɗanda suke yin adalci, waɗanda kullum suke yin abin da yake daidai.

Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.

4 Ka tuna da ni, ya Ubangiji, sa’ad da ka nuna alheri ga mutanenka, ka zo ka taimake ni sa’ad da ka cece su,

Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,

5 don in ji daɗin nasarar zaɓaɓɓunka, don in sami rabo cikin farin cikin al’ummarka in kuma shiga gādonka cikin yin yabo.

at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.

6 Mun yi zunubi, kamar yadda kakanninmu suka yi; mun yi ba daidai ba muka kuma aikata mugunta.

Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.

7 Sa’ad da kakanninmu suke a Masar, ba su damu da mu’ujizanka ba; ba su tuna yawan alheranka ba, suka kuma yi tayarwa a teku, Jan Teku.

Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.

8 Duk da haka ya cece su saboda sunansa, don yă sanar da ikonsa mai girma.

Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.

9 Ya tsawata wa Jan Teku, ya kuwa bushe; ya bi da su ta cikin zurfafa sai ka ce a hamada.

Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.

10 Ya cece su daga hannun maƙiyi; daga hannun abokin gāba ya fanshe su.

Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.

11 Ruwaye suka rufe abokan gābansu; babu ko ɗaya da ya tsira.

Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.

12 Sa’an nan suka gaskata alkawarinsa suka kuma rera yabonsa.

Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.

13 Amma nan da nan suka manta abin da ya yi ba su kuwa jira shawararsa ba.

Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.

14 A cikin hamada suka bar sha’awarsu ta mamaye su a ƙasar da babu kome suka gwada Allah.

Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.

15 Sai ya ba su abin da suka roƙa, amma ya aika musu da muguwar cuta.

Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.

16 A sansani suka ji kishin Musa da kuma Haruna, wanda Ubangiji ya keɓe.

Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.

17 Ƙasa ta buɗe ta haɗiye Datan ta binne iyalin Abiram.

Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

18 Wuta ta ƙuno a cikin mabiyansu; harshen wuta ya cinye mugaye.

Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.

19 A Horeb suka yi ɗan maraƙi suka yi wa gunkin zubi daga ƙarfe sujada.

De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.

20 Suka sauke Ɗaukakarsu saboda siffar bijimi, wanda yake cin ciyawa.

Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.

21 Suka manta da Allahn da ya cece su, wanda ya aikata manyan abubuwa a Masar,

De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,

22 mu’ujizai a ƙasar Ham ayyukan banrazana a Jan Teku.

underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.

23 Don haka ya ce zai hallaka su, amma Musa, zaɓaɓɓensa, ya yi godo a gabansa don yă kau da hasalarsa daga hallaka su.

Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!

24 Sai suka rena ƙasa mai ni’ima; ba su gaskata alkawarinsa ba.

De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.

25 Suka yi gunaguni a tentunansu ba su kuwa yi biyayya da Ubangiji ba.

Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.

26 Saboda haka ya rantse musu ya kuma ɗaga hannu cewa zai sa su mutu a cikin hamada,

Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,

27 ya sa zuriyarsu su mutu a cikin al’ummai ya kuma watsar da su cikin dukan ƙasashe.

og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.

28 Suka haɗa kai da Ba’al-Feyor suka kuma ci hadayun da aka miƙa wa allolin da ba su da rai;

Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.

29 suka tsokane Ubangiji ya yi fushi ta wurin mugayen ayyukansu, sai annoba ta ɓarke a cikinsu.

Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,

30 Amma Finehas ya miƙe tsaye ya ɗauki mataki, sai annobar ta daina.

Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.

31 An ayana masa wannan a matsayin adalci har zamanai marar matuƙa masu zuwa.

Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.

32 A ruwan Meriba suka ba Ubangiji fushi, sai wahala ta zo wa Musa saboda su;

De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

33 saboda sun yi tayarwa a kan Ruhun Allah, har mugayen kalmomi suka fito daga leɓunan Musa.

Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.

34 Ba su hallakar da mutanen yadda Ubangiji ya umarce su ba,

De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.

35 amma suka yi cuɗanya da al’ummai suka ɗauki al’adunsu.

Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.

36 Suka yi wa gumakansu sujada, waɗanda suka zama tarko gare su.

Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.

37 Suka miƙa’ya’yansu maza hadaya’yan matansu kuma ga aljanu.

Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.

38 Suka zub da jini marar laifi, jinin’ya’yansu maza da mata, waɗanda suka miƙa hadaya ga gumakan Kan’ana, ƙasar kuwa ta ƙazantu ta wurin jininsu.

Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.

39 Suka ƙazantar da kansu ta wurin abin da suka yi; ta wurin ayyukansu suka yi karuwanci.

Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.

40 Saboda haka Ubangiji ya yi fushi da mutanensa ya ji ƙyamar gādonsa.

Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.

41 Ya miƙa su ga al’ummai, maƙiyansu kuma suka yi mulki a kansu.

Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.

42 Abokan gābansu suka danne su suka sa su a ƙarƙashin ikonsu.

Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.

43 Sau da yawa ya cece su, amma sun nace su yi tawaye suka kuma lalace cikin zunubinsu.

Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.

44 Amma ya lura da wahalarsu sa’ad da ya ji kukansu;

Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

45 saboda su ya tuna da alkawarinsa kuma daga yawan ƙaunarsa ya ji tausayi.

Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.

46 Ya sa aka ji tausayinsu a wurin dukan waɗanda suka kame su.

Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.

47 Ka cece mu, Ubangiji Allahnmu, ka kuma tattara mu daga al’ummai, don mu yi wa sunanka mai tsarki godiya mu kuma ɗaukaka cikin yabonka.

Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!

48 Yabo ga Ubangiji, Allah na Isra’ila, daga madawwami zuwa madawwami. Bari dukan mutane su ce, “Amin!” Yabo ga Ubangiji.

Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!