Zabura 104

1 Yabi Ubangiji, ya raina. Ya Ubangiji Allahna, kana da girma ƙwarai; kana saye da daraja da ɗaukaka.

Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed,

2 Ubangiji ya naɗe kansa da haske kamar riga ya shimfiɗa sammai kamar tenti

hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt;

3 ya kafa ginshiƙan ɗakin samansa a kan ruwaye. Ya maido da gizagizai suka zama keken yaƙinsa yana hawa a kan fikafikan iska.

du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger;

4 Ya mai da iska suka zama’yan saƙonsa harsunan wuta kuma bayinsa.

Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere!

5 Ya kafa duniya a kan tussanta; ba za a iya matsar da ita ba.

Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den;

6 Ka rufe ta da zurfi kamar da riga ruwaye sun tsaya a bisa duwatsu.

Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge.

7 Amma a tsawatawarka ruwaye suka gudu da jin ƙarar tsawanka suka ruga da gudu;

For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst,

8 suka gudu a bisa duwatsu, suka gangara zuwa cikin kwaruruka, zuwa wurin da ka shirya musu.

for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem;

9 Ka kafa iyakar da ba a iya tsallakawa; ba za su ƙara rufe duniya ba.

du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden.

10 Ya sa maɓulɓulai suka zuba ruwa cikin kwaruruka; yana gudu tsakanin duwatsu.

Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de;

11 Suna ba da ruwa ga dukan namun jeji; jakunan jeji suna kashe ƙishirwansu.

de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst;

12 Tsuntsaye sarari suna sheƙunansu kusa da ruwan; suna rera cikin rassa.

over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder.

13 Yana wa duwatsu banruwa daga ɗakinsa na sama; ƙasa tana ƙoshiya da amfanin aikinsa.

Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer;

14 Yana sa ciyawa tă yi girma saboda shanu, tsire-tsire domin mutum ya nome, suna fid da abinci daga ƙasa,

du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden

15 ruwan inabi yakan sa zuciyar mutum tă yi murna, mai kuwa yakan sa fuska tă yi haske, abinci kuma da yake riƙe zuciyarsa.

og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte.

16 Ana yi wa itatuwan Ubangiji banruwa sosai, al’ul na Lebanon da ya shuka.

HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet,

17 A can tsuntsaye suke sheƙunnansu; shamuwa tana da gidanta a itatuwan fir.

hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig.

18 Manyan duwatsu na awakin jeji ne; tsagaggun duwatsun mafaka ne ga rema.

Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt.

19 Wata ne ke ƙididdigar lokuta, rana kuma ta san sa’ad da za tă fāɗi.

Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid;

20 Ka yi duhu, sai ya zama dare, sai dukan namun jeji a kurmi suka fito a maƙe.

du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr;

21 Zakoki sun yi ruri sa’ad da suke farauta suna kuma neman abincinsu daga Allah.

de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud.

22 Rana ta fito, sai suka koma shiru; suka koma suka kwanta a kogwanninsu.

De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler;

23 Mutum yakan tafi aikinsa, zuwa wurin aikinsa har yamma.

Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på.

24 Ina misalin yawan aikinka, ya Ubangiji! Cikin hikima ka yi su duka; duniya ta cika da halittunka.

Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt!

25 Akwai teku, babba da kuma fāɗi, cike da halittun da suka wuce ƙirga, abubuwa masu rai babba da ƙarami.

Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store;

26 A can jiragen ruwa suna kai komo, kuma dodon ruwan da ka yi, yă yi wasa a can.

Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri.

27 Waɗannan duka suna dogara gare ka don ka ba su abincinsu a daidai lokaci.

De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide;

28 Sa’ad da ba su da shi, sai su tattara shi; sa’ad da ka buɗe hannunka, sukan ƙoshi da abubuwa masu kyau.

du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt.

29 Sa’ad da ka ɓoye fuskarka, sai su razana; sa’ad da ka ɗauke numfashinsu, sai su mutu su kuma koma ga ƙura.

Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet;

30 Sa’ad da ka aika da Ruhunka, sai su halittu, su kuma sabunta fuskar duniya.

du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du.

31 Bari ɗaukakar Ubangiji ta dawwama har abada; bari Ubangiji yă yi farin ciki cikin aikinsa,

HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker!

32 shi wanda ya dubi duniya, sai ta razana, wanda ya taɓa duwatsu, sai suka yi hayaƙi.

Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger

33 Zan rera ga Ubangiji dukan raina; zan rera yabo ga Allahna muddin ina raye.

Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til.

34 Bari tunanina yă gamshe shi, yayinda nake farin ciki a cikin Ubangiji.

Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN.

35 Amma bari masu zunubi su ɓace daga duniya mugaye kuma kada a ƙara ganinsu. Yabi Ubangiji, ya raina. Yabi Ubangiji.

Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja!