Zabura 104

1 Yabi Ubangiji, ya raina. Ya Ubangiji Allahna, kana da girma ƙwarai; kana saye da daraja da ɗaukaka.

Min Sjæl, lov Herren; Herre, min Gud! du er saare stor, du har iført dig Majestæt og Herlighed.

2 Ubangiji ya naɗe kansa da haske kamar riga ya shimfiɗa sammai kamar tenti

Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Telt.

3 ya kafa ginshiƙan ɗakin samansa a kan ruwaye. Ya maido da gizagizai suka zama keken yaƙinsa yana hawa a kan fikafikan iska.

Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

4 Ya mai da iska suka zama’yan saƙonsa harsunan wuta kuma bayinsa.

Han gør Vindene til sine Engle, gloende Ild til sine Tjenere.

5 Ya kafa duniya a kan tussanta; ba za a iya matsar da ita ba.

Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed.

6 Ka rufe ta da zurfi kamar da riga ruwaye sun tsaya a bisa duwatsu.

Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

7 Amma a tsawatawarka ruwaye suka gudu da jin ƙarar tsawanka suka ruga da gudu;

De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst.

8 suka gudu a bisa duwatsu, suka gangara zuwa cikin kwaruruka, zuwa wurin da ka shirya musu.

Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.

9 Ka kafa iyakar da ba a iya tsallakawa; ba za su ƙara rufe duniya ba.

Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen.

10 Ya sa maɓulɓulai suka zuba ruwa cikin kwaruruka; yana gudu tsakanin duwatsu.

Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

11 Suna ba da ruwa ga dukan namun jeji; jakunan jeji suna kashe ƙishirwansu.

De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst.

12 Tsuntsaye sarari suna sheƙunansu kusa da ruwan; suna rera cikin rassa.

Over dem bo Himmelens Fugle; ud fra Grenene lade de deres Røst høre.

13 Yana wa duwatsu banruwa daga ɗakinsa na sama; ƙasa tana ƙoshiya da amfanin aikinsa.

Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt.

14 Yana sa ciyawa tă yi girma saboda shanu, tsire-tsire domin mutum ya nome, suna fid da abinci daga ƙasa,

Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

15 ruwan inabi yakan sa zuciyar mutum tă yi murna, mai kuwa yakan sa fuska tă yi haske, abinci kuma da yake riƙe zuciyarsa.

Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

16 Ana yi wa itatuwan Ubangiji banruwa sosai, al’ul na Lebanon da ya shuka.

Herrens Træer mættes af Væde, Libanons Cedre, som han har plantet;

17 A can tsuntsaye suke sheƙunnansu; shamuwa tana da gidanta a itatuwan fir.

der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne.

18 Manyan duwatsu na awakin jeji ne; tsagaggun duwatsun mafaka ne ga rema.

De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

19 Wata ne ke ƙididdigar lokuta, rana kuma ta san sa’ad da za tă fāɗi.

Han gjorde Maanen til at bestemme Tiderne, Solen ved sin Nedgang.

20 Ka yi duhu, sai ya zama dare, sai dukan namun jeji a kurmi suka fito a maƙe.

Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den krybe alle Skovens Dyr frem.

21 Zakoki sun yi ruri sa’ad da suke farauta suna kuma neman abincinsu daga Allah.

De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud.

22 Rana ta fito, sai suka koma shiru; suka koma suka kwanta a kogwanninsu.

Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler.

23 Mutum yakan tafi aikinsa, zuwa wurin aikinsa har yamma.

Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

24 Ina misalin yawan aikinka, ya Ubangiji! Cikin hikima ka yi su duka; duniya ta cika da halittunka.

Hvor mange ere dine Gerninger, Herre! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

25 Akwai teku, babba da kuma fāɗi, cike da halittun da suka wuce ƙirga, abubuwa masu rai babba da ƙarami.

Her er Havet stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

26 A can jiragen ruwa suna kai komo, kuma dodon ruwan da ka yi, yă yi wasa a can.

Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi.

27 Waɗannan duka suna dogara gare ka don ka ba su abincinsu a daidai lokaci.

De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid.

28 Sa’ad da ba su da shi, sai su tattara shi; sa’ad da ka buɗe hannunka, sukan ƙoshi da abubuwa masu kyau.

Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

29 Sa’ad da ka ɓoye fuskarka, sai su razana; sa’ad da ka ɗauke numfashinsu, sai su mutu su kuma koma ga ƙura.

Skjuler du dit Ansigt, da forfærdes de; tager du Aanden tilbage fra dem, da dø de og vende tilbage til deres Støv.

30 Sa’ad da ka aika da Ruhunka, sai su halittu, su kuma sabunta fuskar duniya.

Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse.

31 Bari ɗaukakar Ubangiji ta dawwama har abada; bari Ubangiji yă yi farin ciki cikin aikinsa,

Herrens Ære blive evindelig, Herren glæde sig over sine Gerninger!

32 shi wanda ya dubi duniya, sai ta razana, wanda ya taɓa duwatsu, sai suka yi hayaƙi.

Han ser til Jorden, og den bæver; han rører ved Bjergene, og de ryge.

33 Zan rera ga Ubangiji dukan raina; zan rera yabo ga Allahna muddin ina raye.

Jeg vil synge for Herren, medens jeg lever, jeg vil lovsynge min Gud, medens jeg er til.

34 Bari tunanina yă gamshe shi, yayinda nake farin ciki a cikin Ubangiji.

Maatte min Tale behage ham; jeg vil glædes i Herren.

35 Amma bari masu zunubi su ɓace daga duniya mugaye kuma kada a ƙara ganinsu. Yabi Ubangiji, ya raina. Yabi Ubangiji.

Maatte dog Syndere udryddes af Jorden, og ugudelige ikke være ydermere! Min Sjæl, lov Herren! Halleluja.