Zabura 102
1 Addu’ar mutum mai shan wahala. Sa’ad da ya rasa ƙarfi ya kuma yi makoki a gaban Ubangiji. Ka ji addu’ata, ya Ubangiji; bari kukata ta neman taimako ta zo gare ka.
Bøn af en elendig, naar hans Kraft svigter, og han udøser sin Klage for HERREN.
2 Kada ka ɓoye fuskarka daga gare ni sa’ad da nake cikin damuwa. Ka juye kunnenka gare ni; sa’ad da na yi kira, ka amsa mini da sauri.
HERRE, lyt til min Bøn, lad mit Raab komme til dig,
3 Gama kwanakina sun ɓace kamar hayaƙi; ƙasusuwana suna ƙuna kamar jan wuta.
skjul dog ikke dit Aasyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; naar jeg kalder, saa skynd dig og svar mig!
4 Zuciyata ta kamu da ciwo ta kuma bushe kamar ciyawa; na manta in ci abinci.
Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild;
5 Saboda nishina mai ƙarfi na rame na bar ƙasusuwa kawai.
mit Hjerte er svedet og visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød.
6 Ni kamar mujiyar jeji ne, kamar mujiya a kufai.
Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden;
7 Na kwanta a faɗake; na zama kamar tsuntsun da yake shi kaɗai a kan rufin ɗaki.
jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen paa øde Steder;
8 Dukan yini abokan gābana suna tsokanata; waɗanda suke mini ba’a suna amfani da sunana yă zama abin la’ana.
om Natten ligger jeg vaagen og jamrer saa ensom som Fugl paa Taget;
9 Gama ina cin toka a matsayin abincina ina kuma gauraye abin sha nawa da hawaye
mine Fjender haaner mig hele Dagen; de, der spotter mig, sværger ved mig.
10 saboda fushinka mai girma, gama ka ɗaga ni sama ka yar a gefe.
Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Taarer
11 Kwanakina suna kamar inuwar yamma; na bushe kamar ciyawa.
over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort;
12 Amma kai, ya Ubangiji, kana zaune a kursiyinka har abada; sunan da ka yi zai dawwama a dukan zamanai.
mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen.
13 Za ka tashi ka kuma ji tausayin Sihiyona, gama lokaci ne na nuna alheri gare ta; ƙayyadadden lokacin ya zo.
Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt;
14 Gama duwatsunta suna da daraja ga bayinka; ƙurarta kawai kan sa su ji tausayi.
du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, naar Naadens Tid, naar Timen er inde;
15 Al’ummai za su ji tsoron sunan Ubangiji, dukan sarakunan duniya za su girmama ɗaukakarka.
thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe.
16 Gama Ubangiji zai sāke gina Sihiyona ya kuma bayyana a ɗaukakarsa.
Og HERRENS Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger;
17 Zai amsa addu’ar marasa ƙarfi; ba zai ƙyale roƙonsu ba.
thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed;
18 Bari a rubuta wannan don tsara mai zuwa, cewa mutanen da ba a riga an halitta ba za su yabi Ubangiji,
han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset.
19 “Ubangiji ya duba ƙasa daga wurinsa mai tsarki a bisa, daga sama ya hangi duniya,
For Efterslægten skal det optegnes, et Folk, der skal fødes, skal prise HERREN;
20 don yă ji nishe-nishen’yan kurkuku yă kuma saki waɗanda aka yanke musu hukuncin mutuwa.”
thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord
21 Saboda haka za a furta sunan Ubangiji a Sihiyona yabonsa kuma a Urushalima
for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed,
22 sa’ad da mutane da mulkoki suka tattaru don su yi wa Ubangiji sujada.
at HERRENS Navn kan forkyndes i Zion, hans Pris i Jerusalem,
23 Cikin rayuwata, ya karye ƙarfina; ya gajartar da kwanakina.
naar Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN.
24 Sai na ce, “Kada ka ɗauke ni a tsakiyar kwanakina, ya Allah; shekarunka suna bi cikin dukan zamanai.
Han lammed min Kraft paa Vejen, forkorted mit Liv.
25 A farkon fari ka kafa tushen duniya, sammai kuma aikin hannuwanka ne.
Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine Aar er fra Slægt til Slægt.
26 Za su hallaka, amma za ka ci gaba; duk za su tsufe kamar riga. Kamar riga za ka canja su za a kuwa zubar da su.
Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk;
27 Amma kana nan yadda kake, kuma shekarunka ba za su taɓa ƙarewa ba.
de falder, men du bestaar, alle slides de op som en Klædning;
28 ’Ya’yan bayinka za su zauna a gabanka; zuriyarsu za su kahu a gabanka.”
som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine Aar faar aldrig Ende! Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestaa for dit Aasyn.
