Karin Magana 7
1 Ɗana, ka kiyaye kalmomina ka kuma ajiye umarnaina a cikinka.
Min Søn, vogt dig mine Ord, mine Bud maa du gemme hos dig;
2 Ka kiyaye umarnaina za ka kuwa rayu; ka tsare koyarwata kamar ƙwayar idonka.
vogt mine Bud, saa skal du leve, som din Øjesten vogte du, hvad jeg har lært dig;
3 Ka daure su a yatsotsinka; ka rubuta su a allon zuciyarka.
bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle,
4 Ka faɗa wa hikima, “Ke’yar’uwata ce,” ka kuma kira fahimi danginka;
sig til Visdommen: »Du er min Søster!« og kald Forstanden Veninde,
5 za su kiyaye ka daga mazinaciya, daga mace marar aminci da kalmominta masu ɗaukan hankali.
at den maa vogte dig for Andenmands Hustru, en fremmed Kvinde med sleske Ord.
6 A tagar gidana na leƙa ta labule mai rammuka.
Thi fra mit Vindue skued jeg ud, jeg kigged igennem mit Gitter;
7 Sai na gani a cikin marasa azanci, na lura a cikin samari, wani matashi wanda ba shi da hankali.
og blandt de tankeløse saa jeg en Yngling, en uden Vid blev jeg var blandt de unge;
8 Yana gangarawa a titi kusa da kusurwarta, yana tafiya a gefen wajen gidanta
han gik paa Gaden tæt ved et Hjørne, skred frem paa Vej til hendes Hus
9 da magariba, yayinda rana tana fāɗuwa, yayinda duhun dare yana farawa.
i Skumringen henimod Aften, da Nat og Mørke brød frem.
10 Sai ga mace ta fito don ta sadu da shi, saye da riga kamar karuwa shirye kuma don ta yaudare shi.
Og se, da møder Kvinden ham i Skøgedragt, underfundig i Hjertet;
11 (Ba ta jin tsoro, ko kuma kunya, ƙafafunta ba sa zama a gida;
løssluppen, ustyrlig er hun, hjemme fandt hendes Fødder ej Ro;
12 wani lokaci a titi, wani lokaci a dandali, tana yawo a kowace kusurwa.)
snart paa Gader, snart paa Torve, ved hvert et Hjørne lurer hun;
13 Sai ta kama shi ta rungume shi da duban soyayya a fuskarta ta ce,
hun griber i ham og kysser ham og siger med frække Miner;
14 “Ina da hadaya ta salama a gida; yau zan cika alkawarina.
»Jeg er et Takoffer skyldig og indfrier mit Løfte i Dag,
15 Saboda haka na fito don in sadu da kai; na neme ka na kuma same ka!
gik derfor ud for at møde dig, søge dig, og nu har jeg fundet dig!
16 Na lulluɓe gadona da lili masu launi dabam-dabam daga Masar.
Jeg har redt mit Leje med Tæpper, med broget ægyptisk Lærred,
17 Na yayyafa turare a gadona da mur, aloyes da kuma kirfa.
jeg har stænket min Seng med Myrra, med Aloe og med Kanelbark;
18 Zo, mu sha zurfin ƙauna har safe; bari mu ji wa ranmu daɗi da ƙauna!
kom, lad os svælge til Daggry i Vellyst, beruse os i Elskovs Lyst!
19 Mijina ba ya gida; ya yi tafiya mai nisa.
Thi Manden er ikke hjemme, paa Langfærd er han draget;
20 Ya ɗauki jakarsa cike da kuɗi ba zai kuwa dawo gida ba sai tsakiyar wata.”
Pengepungen tog han med, ved Fuldmaane kommer han hjem!«
21 Da kalmomin rarrashi ta sa ya kauce; ta ɗauki hankalinsa da sulɓin maganarta.
Hun lokked ham med mange fagre Ord, forførte ham med sleske Læber;
22 Nan take, ya bi ta kamar saniyar da za a kai mayanka, kamar wawa zuwa wurin da za a ba shi horo
tankeløst følger han hende som en Tyr, der føres til Slagtning, som en Hjort, der løber i Nettet,
23 sai da kibiya ta soki hantarsa, kamar tsuntsun da ya ruga cikin tarko, ba tare da sani zai zama sanadin ransa ba.
til en Pil gennemborer dens Lever, som en Fugl, der falder i Snaren, uden at vide, det gælder dens Liv.
24 Yanzu fa,’ya’yana, ku saurare ni; ku kasa kunne ga abin da nake faɗa.
Hør mig da nu, min Søn, og lyt til min Munds Ord!
25 Kada ku bar zuciyarku ta juya zuwa hanyoyinta ko ku kauce zuwa hanyoyinta.
Ej bøje du Hjertet til hendes Veje, far ikke vild paa hendes Stier;
26 Ta zama sanadin fāɗuwar yawanci; kisan da ta yi ba ta ƙidayuwa.
thi mange ligger slagne, hvem hun har fældet, og stor er Hoben, som hun slog ihjel.
