Karin Magana 5
1 Ɗana, ka mai da hankali ga hikimata ka saurara da kyau ga kalmomin basirata,
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 don ka ci gaba da yin kome daidai leɓunanka za su adana sani.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Gama leɓunan mazinaciya na ɗigan zuma, maganarta tana da sulɓi fiye da mai;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 amma a ƙarshe tana da ɗaci kamar tafashiya, mai ci kamar takobi mai kaifi biyu.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Ba ta wani tunanin rayuwa; hanyoyinta karkatacce ne, amma ba tă sani ba.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Yanzu fa,’ya’yana, ku saurare ni; kada ku juye daga abin da nake faɗa.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Ku yi nesa da hanyarta, kana ku je kusa da ƙofar gidanta,
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 don kada ku ba da ƙarfi mafi kyau ga waɗansu da kuma shekarunku ga wani marar imani,
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 don kada baƙi su yi biki a kan dukiyarku wahalarku ta azurta gidan wani mutum dabam.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 A ƙarshen rayuwarku za ku yi ta nishi, sa’ad da namanku da jikinku suka zagwanye.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Za ku ce, “Me ya sa na ƙi horo! Me ya sa zuciyata ta ƙi gyara!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Ban yi biyayya da malamaina ba ko in saurari masu koyar da ni.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Na zo gab da hallaka gaba ɗaya a tsakiyar dukan taron.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Ku sha ruwa daga tankinku, ruwa mai gudu daga rijiyarku.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 In maɓulɓulanku suka cika suna malala har waje, rafuffukan ruwanku a dandalin jama’a?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Bari su zama naka kaɗai, don kada ka raba da baƙi.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Bari maɓulɓulanka ya zama mai albarka, bari kuma ka yi farin ciki da matar ƙuruciyarka.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Ƙaunatacciyar mariri, barewa mai kyan gani, bari mamanta su ishe ka kullum, bari ƙaunarta ta ɗauke hankalinka kullum.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Ɗana, me ya sa za ka bari mazinaciya ta ɗauke maka hankali? Don me za ka rungume matar wani?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Gama hanyar mutum a bayyane take a gaban Ubangiji, yana kuma lura da dukan hanyoyinsa.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Ayyukan mugunta na mugun mutum tarko ne gare shi; igiyoyin zunubinsa za su daure shi kankan.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Zai mutu saboda rashin ɗa’a yawan wawancinsa zai sa yă kauce.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
