Makoki 3
1 Ni ne mutumin da ya ga azaba ta wurin bulalar fushin Ubangiji.
Jeg er den, der saa nød ved hans vredes ris,
2 Ya kore ni, ya sa na yi tafiya a cikin duhu maimakon a cikin haske;
mig har han ført og ledt i det tykkeste Mulm,
3 ba shakka, ya juya mini baya, yana gāba da ni sau da sau, dukan yini.
ja, Haanden vender han mod mig Dagen lang.
4 Ya sa fatar jikina da naman jikina sun tsufa ya kuma karya ƙasusuwana.
Mit Kød og min Hud har han opslidt, brudt mine Ben,
5 Ya yi mini kwanton ɓauna ya kuma kewaye ni da baƙin ciki da kuma wahala.
han mured mig inde, omgav mig med Galde og Møje,
6 Ya sa na zauna a cikin duhu kamar waɗanda suka mutu da jimawa.
lod mig bo i Mørke som de, der for længst er døde.
7 Ya kewaye ni yadda ba zan iya gudu ba; Ya daure ni da sarƙa mai nauyi.
Han har spærret mig inde og lagt mig i tunge Lænker.
8 Ko lokacin da nake kira don neman taimako, ba ya jin addu’ata.
Om jeg end raaber og skriger, min Bøn er stængt ude.
9 Ya tare hanyata da tubula na duwatsu; ya sa hanyata ta karkace.
Han spærred mine Veje med Kvader, gjorde Stierne krøge.
10 Kamar beyar da take a laɓe tana jira, kamar zaki a ɓoye,
Han blev mig en lurende Bjørn, en Løve i Baghold;
11 ya janye ni daga kan hanya ya ɓatar da ni ya bar ni ba taimako.
han ledte mig vild, rev mig sønder og lagde mig øde;
12 Ya ja kwarinsa ya sa in zama abin baratarsa.
han spændte sin Bue; lod mig være Skive for Pilen.
13 Ya harbi zuciyata da kibiyoyin kwarinsa.
Han sendte sit Koggers Sønner i Nyrerne paa mig;
14 Na zama abin dariya ga mutanena duka; suna yi mini ba’a cikin waƙa dukan yini.
hvert Folk lo mig ud og smæded mig Dagen lang,
15 Ya cika ni da kayan ɗaci ya gundure ni da abinci mai ɗaci.
med bittert mætted han mig, gav mig Malurt at drikke.
16 Ya kakkarya haƙorana da tsakuwa; ya tattake ni cikin ƙura.
Mine Tænder lod han bide i Flint, han traadte mig i Støvet;
17 An hana ni salama; na manta da ko mene ne ake kira wadata.
han skilte min Sjæl fra Freden, jeg glemte Lykken
18 Saboda haka na ce, “Darajata ta ƙare da kuma duk abin da nake begen samu daga wurin Ubangiji.”
og sagde: »Min Livskraft, mit Haab til HERREN er ude.«
19 Na tuna da azabata da kuma sintiri, da na yi ta yi da ɗacin rai.
At mindes min Vaande og Flakken er Malurt og Galde;
20 Na tuna su sosai, sai kuma na ji ba daɗi a raina.
min Sjæl, den mindes det grant, den grubler betynget.
21 Duk da haka na tuna da wannan na kuma sa bege ga nan gaba.
Det lægger jeg mig paa Sinde, derfor vil jeg haabe:
22 Domin ƙaunar Ubangiji ba mu hallaka ba; gama jiyejiyanƙansa ba su ƙarewa.
HERRENS Miskundhed er ikke til Ende, ikke brugt op,
23 Sababbi ne kowace safiya; amincinka kuwa mai girma ne.
hans Naade er ny hver Morgen, hans Trofasthed stor.
24 Na ce wa kaina, “Ubangiji shi ne nawa; saboda haka zan jira shi.”
Min Del er HERREN, (siger min Sjæl, ) derfor haaber jeg paa ham.
25 Ubangiji mai alheri ne ga waɗanda suke da bege a cikinsa, ga kuma wanda yake neman shi;
Dem, der bier paa HERREN, er han god, den Sjæl, der ham søger;
26 yana da kyau ka jira shiru domin samun ceton Ubangiji.
det er godt at haabe i Stilhed paa HERRENS Frelse,
27 Yana da kyau mutum yă sha wuya tun yana yaro.
godt for en Mand, at han bærer Aag i sin Ungdom.
28 Bari yă zauna shiru shi kaɗai, gama haka Ubangiji ya sa yă yi.
Han sidde ensom og tavs, naar han lægger det paa ham;
29 Bari yă ɓoye fuskarsa cikin ƙura kila akwai bege.
han trykke sin Mund mod Støvet, maaske er der Haab,
30 Bari yă ba da kumatunsa a mare shi, yă kuma bari a ci masa mutunci.
række Kind til den, der slaar ham, mættes med Haan.
31 Gama Ubangiji ba ya yashe mutane har abada.
Thi Herren bortstøder ikke for evigt,
32 Ko da ya kawo ɓacin rai, zai nuna tausayi sosai, ƙaunarsa tana da yawa.
har han voldt Kvide, saa ynkes han, stor er hans Naade;
33 Gama ba haka kawai yake kawo wahala ko ɓacin rai ga’yan adam ba.
ej af Hjertet plager og piner han Menneskens Børn.
34 Bai yarda a tattake’yan kurkuku a ƙasa ba,
Naar Landets Fanger til Hobe trædes under Fod,
35 ko kuma a danne wa mutum hakkinsa a gaban Maɗaukaki,
naar Mandens Ret for den Højestes Aasyn bøjes,
36 ko kuma a danne wa mutum shari’ar gaskiya ashe Ubangiji ba zai ga irin waɗannan abubuwa ba?
naar en Mand lider Uret i sin Sag — mon Herren ej ser det?
37 Wane ne ya isa yă yi magana kuma ta cika in ba Ubangiji ne ya umarta ba?
Hvo taler vel, saa det sker, om ej Herren byder?
38 Ba daga bakin Maɗaukaki ne bala’i da abubuwa masu kyau suke fitowa ba?
Kommer ikke baade ondt og godt fra den Højestes Mund?
39 Don mene ne wani mai rai zai yi gunaguni sa’ad da aka ba shi horo domin zunubansa?
Over hvad skal den levende sukke? Hver over sin Synd!
40 Bari mu auna tafiyarmu mu gwada ta, sai mu kuma koma ga Ubangiji.
Lad os ransage, granske vore Veje og vende os til HERREN,
41 Bari mu ɗaga zuciyarmu da hannuwanmu ga Allah na cikin sama, mu ce,
løfte Hænder og Hjerte til Gud i Himlen;
42 “Mun yi zunubi mun yi tawaye ba ka kuwa gafarta ba.
vi syndede og stod imod, du tilgav ikke,
43 “Ka rufe kanka da fushi, ka fafare mu; ka karkashe mu ba tausayi.
men hylled dig i Vrede, forfulgte os, dræbte uden Skaansel,
44 Ka rufe kanka da gajimare don kada addu’armu ta kai wurinka.
hylled dig i Skyer, saa Bønnen ej naaede frem;
45 Ka mai da mu tarkace da juji a cikin mutane.
til Skarn og til Udskud har du gjort os midt iblandt Folkene.
46 “Dukan maƙiyanmu suna ta yin mana magana marar daɗi.
De opspærred Munden imod os, alle vore Fjender.
47 Muna cika da tsoro, da lalatarwa da hallakarwa.”
Vor Lod blev Gru og Grav og Sammenbruds Øde;
48 Hawaye na kwararowa daga idanuna domin an hallaka mutanena.
Vandstrømme græder mit Øje, mit Folk brød sammen.
49 Idanuna za su ci gaba da kwararowa da hawaye, ba hutawa.
Hvileløst strømmer mit Øje, det kender ej Ro,
50 Har sai in Ubangiji ya duba daga sama ya gani.
før HERREN skuer ned fra Himlen, før han ser til.
51 Abin da nake gani yana kawo mini baƙin ciki domin dukan matan birnina.
Synet af Byens Døtre piner min Sjæl.
52 Maƙiyana suna farauta ta ba dalili kamar tsuntsu.
Jeg joges som en Fugl af Fjender, hvis Had var grundløst,
53 Sun yi ƙoƙari su kashe ni a cikin rami suka kuma jajjefe ni da duwatsu;
de spærred mig inde i en Grube, de stenede mig;
54 ruwaye suka rufe kaina, sai na yi tunani cewa na kusa mutuwa.
Vand strømmed over mit Hoved, jeg tænkte: »Fortabt!«
55 Na yi kira ga sunanka, ya Ubangiji, daga rami mai zurfi.
Dit Navn paakaldte jeg, HERRE, fra Grubens Dyb;
56 Ka ji roƙona, “Kada ka toshe kunnuwanka ka ƙi jin roƙona na neman taimako.”
du hørte min Røst: »O, gør dig ej døv for mit Skrig!«
57 Ka zo kusa lokacin da na kira ka, kuma ka ce mini, “Kada ka ji tsoro.”
Nær var du, den Dag jeg kaldte, du sagde: »Frygt ikke!«
58 Ya Ubangiji, ka goyi bayana; ka fanshi raina.
Du førte min Sag, o HERRE, genløste mit Liv;
59 Ya Ubangiji, ka ga inda aka yi mini ba daidai ba. Ka shari’anta, ka ba ni gaskiya!
HERRE, du ser, jeg lider Uret, skaf mig min Ret!
60 Ka ga zurfin ramakonsu, da duk mugun shirin da suke yi mini.
Al deres Hævnlyst ser du, alle deres Rænker,
61 Ya Ubangiji, ka ji zaginsu, da duka mugun shirin da suke yi mini
du hører deres Smædeord, HERRE, deres Rænker imod mig,
62 Abin da maƙiyana suke yin raɗa a kai game da ni duk yini.
mine Fjenders Tale og Tanker imod mig bestandig.
63 Dube su! A zaune ko a tsaye, suna yi mini ba’a cikin waƙoƙinsu.
Se dem, naar de sidder eller staar, deres Nidvise er jeg.
64 Ka ba su abin da ya dace su samu, ya Ubangiji, domin abin da hannuwansu suka yi.
Dem vil du gengælde, HERRE, deres Hænders Gerning,
65 Ka sa yana ta rufe zuciyarsu, kuma bari la’anarka ta bi su.
gør deres Hjerte forhærdet — din Forbandelse over dem! —
66 Ka fafare su cikin fushi ka hallaka su daga cikin duniya ta Ubangiji.
forfølg dem i Vrede, udryd dem under din Himmel.
