Ayuba 29
1 Ayuba ya ci gaba da jawabinsa,
Og Job vedblev at fremsætte sit Tankesprog:
2 “Da ma ina nan lokacin da ya wuce baya can, kwanakin da Allah yake lura da ni,
Ak, havde jeg det som tilforn, som dengang Gud tog sig af mig,
3 lokacin da fitilarsa take haske a kaina na yi tafiya cikin duhu tare da haskensa.
da hans Lampe lyste over mit Hoved, og jeg ved hans Lys vandt frem i Mørke,
4 Kwanakin da nake tasowa, lokacin da abokantakar Allah ta sa wa gidana albarka,
som i mine modne År, da Guds Fortrolighed var over mit Telt,
5 lokacin da Maɗaukaki yana tare da ni, kuma’ya’yana suna kewaye da ni,
da den Almægtige end var hos mig og mine Drenge var om mig,
6 lokacin da ake zuba madara a inda nake takawa, duwatsu kuma suna ɓulɓulo mini man zaitun.
da mine Fødder vaded i Fløde, og Olie strømmede, hvor jeg stod,
7 “Sa’ad da na je ƙofar birni na zauna a bainin jama’a,
da jeg gik ud til Byens Port og rejste mit Sæde på Torvet.
8 matasan da suka gan ni sukan ja gefe tsofaffi kuma suka tashi tsaye;
Når Ungdommen så mig, gemte deo sig, Oldinge rejste sig op og stod,
9 sarakuna suka yi shiru suka rufe bakunansu da hannuwansu;
Høvdinger standsed i Talen og lagde Hånd på Mund,
10 Muryar manya ta yi tsit harshensu ya manne a rufin bakunansu.
Stormænds Røst forstummed, deres Tunge klæbed til Ganen;
11 Duk wanda ya ji ni ya yaba mini waɗanda suka gan ni kuma sun amince da ni,
Øret hørte og priste mig lykkelig, Øjet så og tilkendte mig Ære.
12 domin na ceci matalauta waɗanda suka nemi taimako, da marasa mahaifi waɗanda ba su da wanda zai taimake su.
Thi jeg redded den arme, der skreg om Hjælp, den faderløse, der savned en Hjælper;
13 Mutumin da yake bakin mutuwa ya sa mini albarka. Na faranta wa gwauruwa zuciya.
den, det gik skævt, velsignede mig, jeg frydede Enkens Hjerte;
14 Na yafa adalci ya zama suturata; gaskiya ita ce rigata da rawanina.
jeg klædte mig i Retfærd, og den i mig, i Ret som Kappe og Hovedbind.
15 Ni ne idon makafi kuma ƙafa ga guragu.
Jeg var den blindes Øje, jeg var den lammes Fod;
16 Ni mahaifi ne ga masu bukata; na tsaya wa baƙo.
jeg var de fattiges Fader, udreded den mig ukendtes Sag;
17 Na karya ƙarfin mugaye na ƙwato waɗanda suke riƙe da haƙoransu.
den lovløses Tænder brød jeg, rev Byttet ud af hans Gab.
18 “Na yi tunani cewa, ‘Zan mutu a cikin gidana, kwanakina da yawa kamar turɓayar ƙasa.
Så tænkte jeg da: "Jeg skal dø i min Rede, leve så længe som Føniksfuglen;
19 Jijiyoyina za su kai cikin ruwa, kuma raɓa za tă kwanta a rassana dukan dare.
min Rod kan Vand komme til, Duggen har Nattely i mine Grene;
20 Ɗaukakata za tă kasance tare da ni garau, bakana koyaushe sabo ne a hannuna.’
min Ære er altid ny, min Bue er altid ung i min Hånd!"
21 “Mutane suna mai da hankali su saurare ni, suna yin shiru don su ji shawarata.
Mig hørte de på og bied, var tavse, mens jeg gav Råd;
22 Bayan da na yi magana, ba su ƙara ce kome ba. Maganata ta shige su.
ingen tog Ordet, når jeg havde talt, mine Ord faldt kvægende på dem;
23 Sukan jira ni kamar yadda ake jiran ruwan sama. Sukan sha daga cikin maganganuna kamar mai shan ruwan bazara.
de bied på mig som på Regn, spærred Munden op efter Vårregn.
24 Sa’ad da na yi musu murmushi da ƙyar sukan yarda; hasken fuskata yana da daraja a gare su.
Mistrøstige smilte jeg til, mit Åsyns Lys fik de ej til at svinde.
25 Na zaɓar masu inda za su bi na kuma zauna kamar sarkinsu; na zauna kamar sarki a cikin rundunansu; ina nan kamar mai yi wa masu makoki ta’aziyya.
Vejen valgte jeg for dem og sad som Høvding, troned som Konge blandt Hærmænd, som den, der gav sørgende Trøst.
