Ayuba 27
1 Ayuba kuwa ya ci gaba da magana,
Og Job blev ved å fremføre sin visdomstale og sa:
2 “Na rantse da Allah mai rai, wanda ya danne mini gaskiyata, Maɗaukaki, wanda ya sa nake cikin ɗacin rai.
Så sant Gud lever, som har tatt min rett fra mig, den Allmektige, som har voldt mig bitter sorg
3 Muddin ina da rai a cikina kuma numfashin Allah yana cikin hancina,
- for ennu er hele mitt livspust i mig og den Allmektiges ånde i min nese -:
4 bakina ba zai faɗi mugun abu ba, harshena kuma ba zai yi ƙarya ba.
Mine leber taler ikke urett, og min tunge taler ikke svik.
5 Ba zan taɓa yarda cewa kuna da gaskiya ba; har in mutu, ba zan daina kāre mutuncina ba.
Det være langt fra mig å gi eder rett! Inntil jeg opgir ånden, lar jeg ikke min brødefrihet tas fra mig.
6 Zan ci gaba da adalcina, ba zan fasa ba; lamirina ba zai taɓa yashe ni ba, dukan kwanakin raina.
Jeg holder fast på min rettferdighet og slipper den ikke; mitt hjerte laster mig ikke for nogen av mine dager.
7 “Bari maƙiyana su zama kamar mugaye, masu gāba da ni kuma su zama kamar marasa adalci.
La min fiende stå der som en ugudelig, og min motstander som en urettferdig!
8 Gama wane bege marar tsoron Allah yake da shi, lokacin da aka datse shi, lokacin da Allah ya ɗauke ransa?
For hvad håp har den gudløse, når Gud avskjærer hans liv, når han tar hans sjel fra ham?
9 Ko Allah yana sauraron kukansa lokacin da ƙunci ya auko masa?
Hører vel Gud hans skrik når trengsel kommer over ham?
10 Ko zai sami farin ciki daga Maɗaukaki? Ko zai yi kira ga Allah a kowane lokaci?
Eller kan han glede sig i den Allmektige, kan han påkalle Gud til enhver tid?
11 “Zan koya muku game da ikon Allah; ba zan ɓoye hanyoyin Maɗaukaki ba.
Jeg vil lære eder om Guds hånd; jeg vil ikke dølge hvad den Allmektige har i sinne.
12 Duk kun ga wannan ku da kanku saboda haka me ya sa kuke maganganun nan marasa ma’ana?
I har jo alle selv sett det; hvorfor fører I da så tom en tale?
13 “Ga abin da mugaye za su samu gādon da azzalumi zai samu daga Maɗaukaki.
Dette er det ugudelige menneskes lodd hos Gud og den arv som voldsmennene får av den Allmektige:
14 Kome yawan’ya’yansa, takobi za tă gama da su; zuriyarsa ba za su taɓa samun isashen abinci ba.
Får han mange barn, så er de hjemfalt til sverdet; hans ætlinger får ikke brød å mette sig med.
15 Waɗanda suka tsira annoba za tă kashe su, kuma gwaurayensu ba za su yi kukan mutuwarsu ba.
De av dem som slipper unda, legges i graven ved pest, og enkene holder ikke sørgefest over dem.
16 Ko da yake ya tara azurfa kamar ƙasa, tufafi kuma kamar tarin ƙasa,
Når han dynger op sølv som støv og samler sig klær som lere,
17 abin da ya tara masu adalci za su sa marasa laifi za su raba azurfarsa.
så blir det de rettferdige som klær sig med det han har samlet, og sølvet skal de skyldfrie dele.
18 Gidan da ya gina kamar gidan gizo-gizo, kamar bukkar mai tsaro.
Som møllet har han bygget sitt hus og som den hytte en markvokter lager sig.
19 Attajiri zai kwanta, amma daga wannan shi ke nan; lokacin da zai buɗe idanunsa, kome ya tafi.
Rik legger han sig, og intet er tatt bort; han slår sine øine op, og det er der ikke.
20 Tsoro zai kwashe shi kamar ambaliyar ruwa; Da dare iska za tă tafi da shi.
Som en vannflom innhenter redsler ham, om natten fører en storm ham bort.
21 Iskar gabas za tă tafi da shi; shi ke nan ya ƙare; za tă share shi daga wurinsa.
Østenvinden løfter ham op, så han farer avsted, og den blåser ham bort fra hans sted.
22 Za tă murɗe shi ba tausayi, lokacin da yake guje wa ikon iskar.
Gud skyter sine piler mot ham og sparer ham ikke; for hans hånd flyr han i hast.
23 Zai tafa hannu yă yi tsaki yă kawar da shi daga wurinsa.”
Folk klapper i hendene og håner ham og piper ham bort fra hans sted.
