Ayuba 19

1 Sai Ayuba ya amsa,

Men Job svarede og sagde:

2 “Har yaushe za ku yi ta ba ni azaba ku kuma murƙushe ni da maganganunku?

Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?

3 Yanzu sau goma ke nan kuna wulaƙanta ni, kuna kai mini hari na rashin kunya.

I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.

4 In gaskiya ne na yi laifi, kuskurena ya rage nawa.

Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.

5 In kuwa za ku ɗaukaka kanku a kaina kuna ɗauka wahalar da nake sha domin na yi laifi ne,

Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,

6 sai ku san cewa Allah ya yi mini ba daidai ba ya kewaye ni da ragarsa.

saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.

7 “Ko da yake na yi kuka cewa, ‘An yi mini ba daidai ba!’ Ba a amsa mini ba; ko da yake na nemi taimako, ba a yi adalci ba.

Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.

8 Ya tare mini hanya yadda ba zan iya wucewa ba; ya rufe hanyata da duhu.

Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.

9 Ya cire darajar da nake da ita, ya kuma cire rawani daga kaina.

Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.

10 Ya yi kaca-kaca da ni har sai da na ƙare; ya tuge begen da nake da shi kamar itace.

Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;

11 Yana jin haushina ya lissafta ni cikin maƙiyansa.

og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.

12 Rundunarsa ta zo da ƙarfi; suka kafa sansani kewaye da ni, suka zagaye tentina.

Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.

13 “Ya raba ni da’yan’uwana maza; abokaina sun zama baƙi gare ni.

Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.

14 Dangina sun tafi; abokaina na kurkusa sun manta da ni.

Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.

15 Waɗanda sukan ziyarce ni, da masu yi mini aiki mata sun ɗauke ni baƙo.

De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.

16 Na kira bawana, amma bai amsa ba, ko da yake na roƙe shi da bakina.

Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.

17 Numfashina yana ɓata wa matata rai;’yan’uwana sun ƙi ni.

Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.

18 Har’yan yara suna rena ni; in sun gan ni sai su fara yi mini riyar reni.

Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.

19 Duk abokaina sun yashe ni; waɗanda nake ƙauna sun zama ba sa ƙaunata.

Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.

20 Ni ba kome ba ne sai dai fata da ƙashi, da ƙyar na tsira.

Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.

21 “Ku tausaya mini, abokaina, ku ji tausayina, gama hannun Allah ya sauko a kaina.

Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.

22 Don me kuke fafarata kamar yadda Allah yake yi? Ba ku gaji da yagar fatata ba?

Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?

23 “Kash, da ma a ce ana rubuta maganganuna, da an rubuta su a littafi,

Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,

24 a rubuta su da ƙarfe a kan dutse don su dawwama har abada!

ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!

25 Na san wanda zai fanshe ni yana nan da rai, kuma a ƙarshe zai tsaya a kan duniya.

Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.

26 Kuma bayan an hallaka fatata, duk da haka a cikin jiki zan ga Allah.

Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,

27 Zan gan shi da kaina da idanuna, Ni, ba wani ba ne. Zuciyata ta cika da wannan tunani!

hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.

28 “In kuka ce, ‘Za ku ci gaba da matsa mini, tun da shi ne tushen damuwa,’

Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:

29 sai ku ma ku ji tsoron takobin; gama fushi yakan kawo hukunci ta wurin takobi, sa’an nan za ku san cewa akwai shari’a.”

Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.