Ayuba 16
1 Sai Ayuba ya amsa,
Da svarede Job og sagde:
2 “Na ji abubuwa da yawa kamar waɗannan; dukanku ba ku iya ta’aziyya ba!
Jeg har hørt mange Ting som disse: I ere alle sammen besværlige Trøstere.
3 Dogayen surutanku ba sa ƙare ne? Me yake sa kuke ta yin waɗannan surutai har kuke cin gaba da yin gardama?
Bliver der Ende paa Ord, som kun ere Vind? eller hvad ægger dig, at du svarer?
4 Ni ma zan iya yin maganganu kamar yadda kuke yi in da kuna cikin halin da nake; zan iya faɗar duk abubuwan da kuke faɗi, in kaɗa muku kaina.
Ogsaa jeg kunde tale som I, var kun eders Sjæl i min Sjæls Sted! jeg kunde sætte Ord sammen imod eder og ryste med Hovedet over eder.
5 Amma bakina zai ƙarfafa ku; ta’aziyyar da za tă fito daga bakina za tă kawar muku da ɓacin zuciyarku.
Jeg kunde styrke eder med min Mund, og mine Læbers Trøst kunde bringe Lindring.
6 “Duk da haka in na yi magana, ba na samun sauƙi; in ma na yi shiru zafin ba ya tafiya.
Vilde jeg tale, saa lindres min Smerte ikke; og vilde jeg lade være, hvad Lettelse finder jeg?
7 Ba shakka ya Allah ka gajiyar da ni; ka ɓata gidana gaba ɗaya.
Dog, nu har han gjort mig træt; du har ødelagt min hele Forsamling.
8 Ka daure ni, ya kuma zama shaida; yadda na rame sai ƙasusuwa, wannan ya sa ake gani kamar don ni mai zunubi ne shi ya sa.
Du har grebet mig, det blev et Vidne imod mig; og min Magerhed rejste sig imod mig, den taler imod mig.
9 Allah ya kai mini hari ya yi kaca-kaca da ni cikin fushinsa yana cizon haƙoransa don fushin da yake yi da ni; ya zura mini ido.
Hans Vrede har revet mig bort og forfulgte mig, han skar Tænder imod mig, som min Modstander stirrer han med sine Øjne imod mig.
10 Mutane suka buɗe baki suka yi mini riyar reni; suka yi mini ba’a suka haɗu suka tayar mini.
De opspilede deres Gab imod mig, de sloge mine Kinder med Forhaanelse, de flokkede sig til Hobe imod mig.
11 Allah ya bashe ni ga mugayen mutane, ya jefa ni hannun mugaye.
Gud overantvordede mig til en uretfærdig og lod mig komme i de ugudeliges Hænder.
12 Dā ina zamana lafiya kome yana tafiya daidai; amma ya ragargaza ni; ya shaƙe ni a wuya; ya murƙushe ni na zama abin barata gare shi;
Jeg var rolig; men han sønderrev mig og tog mig i Nakken og sønderslog mig og oprejste mig til en Skive for sig.
13 maharbansa sun kewaye ni. Ba tausayi, ya soke ni a ƙodata har jini ya zuba a ƙasa.
Hans Skytter omringe mig, han sønderskærer mine Nyrer og sparer ikke, han udgyder min Galde paa Jorden.
14 Ya ji mini rauni a kai a kai ya auko mini kamar mai yaƙi.
Han gennembryder mig med Stød paa Stød, han løber imod mig som en Krigshelt.
15 “Ina makoki saye da tsummoki na ɓoye fuskata a cikin ƙura.
Jeg syede Sæk omkring min Hud og lagde mit Horn i Støvet.
16 Fuskata ta yi ja don kuka idanuna sun kukumbura;
Mit Ansigt blusser af Graad, og Dødens Skygge hviler over mine Øjenlaage,
17 duk da haka hannuwana ba su aikata ɓarna ba kuma addu’ata mai tsabta ce.
skønt ingen Uret er i mine Hænder, og min Bøn er ren.
18 “Ya duniya, kada ki ɓoye jinina; bari yă yi kuka a madadina!
O Jord! skjul ikke mit Blod, og ingen Grænse være for mit Raab.
19 Ko yanzu haka shaidata tana sama; wanda zai tsaya mini yana sama.
Alt nu, se, i Himmelen er mit Vidne, og min Talsmand er i det høje.
20 Shi mai yin roƙo a madadina abokina ne yayinda nake kuka ga Allah;
Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,
21 a madadin mutum ya yi roƙo ga Allah kamar yadda mutum yakan yi roƙo domin abokinsa.
at han vilde skifte Ret mellem Manden og Gud, imellem Menneskets Barn og hans Næste.
22 “Shekaru kaɗan suka rage in kama hanyar da ba a komawa.
Thi faa Aar skulle endnu komme, saa gaar jeg bort ad en Vej, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.
