< Ayuba 10 >
1 “Na gaji da rayuwa; saboda haka bari in faɗi zuciyata gabagadi yadda raina yake jin ba daɗi.
Min Sjæl er led ved mit Liv, frit Løb vil jeg give min Klage over ham, i min bitre Sjælenød vil jeg tale,
2 Zan ce wa Allah, kada ka hukunta ni, amma ka gaya mini laifin da na yi maka.
sige til Gud: Fordøm mig dog ikke, lad mig vide, hvorfor du tvister med mig!
3 Kana jin daɗin ba ni wahala, don me ka yashe ni, abin da ka halitta da hannunka, yayinda kake murmushi game da shirye-shiryen mugaye?
Gavner det dig at øve Vold, at forkaste det Værk, dine Hænder danned, men smile til gudløses Råd?
4 Idanunka irin na mutum ne? Kana gani yadda mutum yake gani ne?
Har du da kødets Øjne, ser du, som Mennesker ser,
5 Kwanakinka kamar na mutane ne, ko shekarunka kamar na mutane ne
er dine Dage som Menneskets Dage, er dine År som Mandens Dage,
6 da za ka neme ni da laifi ka hukunta ni?
siden du søger efter min Brøde, leder efter min Synd,
7 Ko da yake ka san ba ni da laifi, kuma ba wanda zai iya cetona daga hannunka.
endskønt du ved, jeg ikke er skyldig; men af din Hånd er der ingen Redning!
8 “Da hannuwanka ka ƙera ni, kai ka halicce ni. Yanzu kuma kai za ka juya ka hallaka ni?
Dine Hænder gjorde og danned mig først, så skifter du Sind og gør mig til intet!
9 Ka tuna cewa ka mulmula ni kamar yumɓu. Yanzu za ka mai da ni in zama ƙura kuma?
Kom i Hu, at du dannede mig som Ler, og til Støv vil du atter gøre mig!
10 Ba kai ka zuba ni kamar madara ba, na daskare kamar cuku.
Mon du ikke hældte mig ud som Mælk og lod mig skørne som Ost,
11 Ka rufe ni da tsoka da fata, ka harhaɗa ni da ƙasusuwa da jijiyoyi?
iklædte mig Hud og kød og fletted mig sammen med Ben og Sener?
12 Ka ba ni rai ka kuma yi mini alheri, kuma cikin tanadinka ka kula da ruhuna.
Du gav mig Liv og Livskraft, din Omhu vogted min Ånd
13 “Amma wannan shi ne abin da ka ɓoye a zuciyarka, na kuma san abin da yake cikin zuciyarka ke nan.
og så gemte du dog i dit Hjerte på dette, jeg skønner, dit Øjemed var:
14 In na yi zunubi kana kallo na kuma ba za ka fasa ba ni horo ba don laifin da na yi.
Synded jeg, vogted du på mig og tilgav ikke min Brøde.
15 Idan ina da laifi, kaitona! Ko da ba ni da laifi, ba zan iya ɗaga fuskata ba, gama kunya ta ishe ni duk ɓacin rai ya ishe ni.
Fald jeg forbrød mig, da ve mig! Var jeg retfærdig, jeg skulde dog ikke løfte mit Hoved, men mættes med Skændsel, kvæges med Nød.
16 In na ɗaga kaina, za ka neme ni kamar zaki ka sāke nuna al’ajabin ikonka a kaina.
Knejsed jeg, jog du mig som en Løve, handlede atter ufatteligt med mig;
17 Kana sāke kawo sababbin waɗanda za su ba da shaida a kaina kana ƙara haushinka a kaina; kana ƙara kawo mini hari.
nye Vidner førte du mod mig, øged din Uvilje mod mig, opbød atter en Hær imod mig!
18 “Me ya sa ka fito da ni daga cikin uwata? Da ma na mutu kafin a haife ni.
Hvi drog du mig da af Moders Liv? Jeg burde have udåndet, uset af alle;
19 Da ma ba a halicce ni ba, da na mutu tun daga cikin cikin uwata na wuce zuwa kabari!
jeg burde have været som aldrig født, været ført til Graven fra Moders Skød.
20 ’Yan kwanakina ba su kusa ƙarewa ba ne? Ka rabu da ni don in ɗan samu sukuni na ɗan lokaci
Er ej mine Livsdage få? Så slip mig, at jeg kan kvæges lidt,
21 kafin in koma inda na fito, ƙasa mai duhu da inuwa sosai,
før jeg for evigt går bort til Mørkets og Mulmets Land,
22 zuwa ƙasa mai duhun gaske, da inuwa da hargitsi, inda haske yake kamar duhu.”
Landet med bælgmørkt Mulm, med Mørke og uden Orden, hvor Lyset selv er som Mørket."