Chante Salomon 1
1 Kantik A Kantik Yo, ki ekri pa Salomon.
Højsangen, som er af Salomo.
2 Kite l bo m ak bo bouch li! Paske lanmou ou bon pase diven.
Han kysse mig med Kys af sin Mund; thi din Kærlighed er bedre end Vin.
3 Lwil pafen ou yo santi bon. Non ou menm se tankou lwil kap vide; se pou sa ke tout vyèj yo renmen ou konsa.
Dine Salver ere gode at lugte, dit Navn er som en Salve, der udgydes; derfor elske unge Piger dig.
4 Rale m dèyè ou e annou kouri ansanm! Wa a mennen m nan chanm li yo. Lòt Yo “Nou va rejwi nan ou e fè kè kontan; nou va leve lanmou ou wo plis pase diven. Jenn Fi a Ak bon rezon, yo renmen ou konsa.”
Drag mig! efter dig ville vi løbe; Kongen førte mig ind i sine inderste Kamre; vi ville fryde os og glæde os i dig, vi ville prise din Kærlighed mere end Vin; de oprigtige elske dig.
5 Mwen menm, mwen nwa; men mwen byen bèl, O fi a Jérusalem yo, tankou tant Kédar yo, tankou rido a Salomon yo.
Jeg er sort, dog yndig, I Jerusalems Døtre! som Kedars Pauluner, som Salomos Telte.
6 Pa gade mwen konsa akoz mwen nwa; solèy la brile m konsa. Fis a manman m yo te byen fache avè m; Yo te fè m gadyen chan rezen yo. Men pwòp jaden pa m nan vin neglije.
Ser ikke paa mig, at jeg er sort; thi Solen har brændt mig; min Moders Sønner ere blevne vrede paa mig, de have sat mig til Vingaardenes Vogterinde; min Vingaard, som jeg havde, har jeg ikke bevogtet.
7 Pale mwen, ou menm nan ke nanm mwen tèlman renmen; ki kote ou fè patiraj twoupo ou a? Ki kote ou konn fè l kouche a midi? Paske poukisa mwen ta tankou yon moun ki vwale figi li nan kote twoupo zanmi ou yo?
Giv mig til Kende, du, hvem min Sjæl elsker! hvor du vogter, hvor du lader Hjorden ligge om Middagen, at jeg ikke skal være som en Kvinde, der gaar tilhyllet ved dine Medbrødres Hjorde.
8 Si ou menm, ou pa konnen, O pi bèl pami tout fanm yo; janbe swiv wout twoupo a, e fè patiraj pou jenn kabrit ou yo akote tant bèje ou yo.
Dersom du ikke ved det, du dejligste iblandt Kvinderne! da gak ud i Faarenes Spor, og vogt dine Kid ved Hyrdernes Boliger!
9 Pou mwen, cheri mwen an, ou tankou pi bèl poulich pami sa kap rale cha Farawon an.
Ved Hestene for Faraos Vogn ligner jeg dig, min Veninde!
10 Bò figi ou byen bèl ak zanno, kou ou ak bèl kolye.
Dine Kinder ere yndige under Kæderne og din Hals under Perlesnorene.
11 Nou va fè pou ou dekorasyon an lò anbeli ak pwent an ajan tou won.
Vi ville gøre dig Guldkæder med Sølvprikker.
12 Pandan wa a te sou tab li, pafen mwen te rive kote l ak bèl odè.
Saa længe Kongen var i sin Kreds, gav min Nardus sin Lugt.
13 Sila ke m renmen an se yon pòch pafen; fèy bazilik ki pase tout nwit lan antre tete mwen.
Min elskede er mig en Myrrakugle, som forbliver imellem mine Bryster.
14 Cheri mwen an se yon grap flè jasmen byen plase nan chan rezen En-Guédi yo.
Min elskede er mig en Koferdrue, i Vingaardene, udi En-Gedi.
15 “Tèlman ou bèl, cheri mwen an; tèlman ou bèl! Zye ou tankou toutrèl yo.”
Se, du, min Veninde! er dejlig; se, du er dejlig, dine Øjne ere Duer.
16 Gade jan ou bèl e byen agreyab, cheri mwen an; anverite, se zèb vèt kap fè kabann nou.
Se, du, min elskede! er yndig, ja yndig, ja, vort Leje er grønt.
17 Pilye kay nou se bwa sèd e travès yo se bwa pen.
Vore Huses Bjælker ere Cedre, vort Loft er Cypresser.
