Chante Salomon 1
1 Kantik A Kantik Yo, ki ekri pa Salomon.
Høisangen av Salomo.
2 Kite l bo m ak bo bouch li! Paske lanmou ou bon pase diven.
Han kysser mig med kyss av sin munn! For din kjærlighet er bedre enn vin.
3 Lwil pafen ou yo santi bon. Non ou menm se tankou lwil kap vide; se pou sa ke tout vyèj yo renmen ou konsa.
Liflig er duften av dine salver, ditt navn er en utgytt salve; derfor elsker jomfruene dig.
4 Rale m dèyè ou e annou kouri ansanm! Wa a mennen m nan chanm li yo. Lòt Yo “Nou va rejwi nan ou e fè kè kontan; nou va leve lanmou ou wo plis pase diven. Jenn Fi a Ak bon rezon, yo renmen ou konsa.”
Drag mig! Vi vil løpe efter dig. Kongen har ført mig inn i sine kammer; vi vil fryde og glede oss i dig, vi vil prise din kjærlighet mere enn vin; opriktig elsker de dig.
5 Mwen menm, mwen nwa; men mwen byen bèl, O fi a Jérusalem yo, tankou tant Kédar yo, tankou rido a Salomon yo.
Sort er jeg, men yndig, I Jerusalems døtre, som Kedars telter, som Salomos telttepper.
6 Pa gade mwen konsa akoz mwen nwa; solèy la brile m konsa. Fis a manman m yo te byen fache avè m; Yo te fè m gadyen chan rezen yo. Men pwòp jaden pa m nan vin neglije.
Se ikke på mig, fordi jeg er så sort, fordi solen har brent mig! Min mors sønner blev vrede på mig, de satte mig til å vokte vingårdene; min egen vingård har jeg ikke voktet.
7 Pale mwen, ou menm nan ke nanm mwen tèlman renmen; ki kote ou fè patiraj twoupo ou a? Ki kote ou konn fè l kouche a midi? Paske poukisa mwen ta tankou yon moun ki vwale figi li nan kote twoupo zanmi ou yo?
Si mig, du som min sjel elsker: Hvor vokter du hjorden? Hvor lar du den hvile om middagen? For hvorfor skal jeg være lik en kvinne som går tilsløret ved dine stallbrødres hjorder?
8 Si ou menm, ou pa konnen, O pi bèl pami tout fanm yo; janbe swiv wout twoupo a, e fè patiraj pou jenn kabrit ou yo akote tant bèje ou yo.
Vet du det ikke, du fagreste blandt kvinner, så gå ut i fårenes spor og vokt dine kje ved hyrdenes hytter!
9 Pou mwen, cheri mwen an, ou tankou pi bèl poulich pami sa kap rale cha Farawon an.
Med gangerne foran Faraos vogner ligner jeg dig, min venninne!
10 Bò figi ou byen bèl ak zanno, kou ou ak bèl kolye.
Yndige er dine kinner mellem kjedene, din hals i perleradene.
11 Nou va fè pou ou dekorasyon an lò anbeli ak pwent an ajan tou won.
Gullkjeder vil vi gjøre dig med sølvprikker på.
12 Pandan wa a te sou tab li, pafen mwen te rive kote l ak bèl odè.
Så lenge kongen satt ved sitt bord, gav min nardus sin duft.
13 Sila ke m renmen an se yon pòch pafen; fèy bazilik ki pase tout nwit lan antre tete mwen.
Min elskede er mig en myrrakule, som hviler mellem mine bryster.
14 Cheri mwen an se yon grap flè jasmen byen plase nan chan rezen En-Guédi yo.
Min elskede er mig en cyperdrue i En-Gedis vingårder.
15 “Tèlman ou bèl, cheri mwen an; tèlman ou bèl! Zye ou tankou toutrèl yo.”
Hvor fager du er, min venninne, hvor fager du er! Dine øine er duer.
16 Gade jan ou bèl e byen agreyab, cheri mwen an; anverite, se zèb vèt kap fè kabann nou.
Hvor du er vakker, min elskede, hvor skjønn du er! Og vårt leie er grønt.
17 Pilye kay nou se bwa sèd e travès yo se bwa pen.
Sedrer er bjelkene i vårt hus, cypresser er vårt tavlede loft.
