Sòm 95

1 O vini, annou chante a SENYÈ a! Annou rele fò avèk jwa a wòch ki sove nou an;

Kom, lad os Juble, for HERREN, råbe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Annou vini devan prezans Li avèk remèsiman, Annou rele fò a Li menm avèk sòm.

møde med Tak for hans Åsyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Paske SENYÈ a se yon gran Bondye, e yon gran wa pi wo ke tout dye yo.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Nan men (Sila) pwofondè latè yo ye a. Pwent mòn yo osi se pou Li.

i hans Hånd er Jordens dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Lanmè a se pou Li, paske se te Li menm ki te fè l. Ak men L, Li te fòme tè sèch la.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Vini, annou fè adorasyon, e annou pwostène. Annou mete ajenou devan SENYÈ ki te fè nou an.

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 Paske se Li menm ki Bondye nou an. Nou se moun patiraj Li ak mouton men Li yo. Jodi a, si nou ta vle tande vwa L,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 pa fè kè nou vin di tankou nan Meriba, tankou nan jou a Massa nan dezè yo,

"Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 “lè papa zansèt nou yo te pase M a leprèv. Yo te tante Mwen, malgre yo te deja wè zèv Mwen yo.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Pandan karantan, Mwen te rayi jenerasyon (sila) a e te di: “Yo se yon pèp ki egare nan kè yo. Yo pa rekonèt chemen Mwen yo.”

Jeg væmmedes fyrretyve År ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Akoz sa, Mwen te sèmante nan kòlè Mwen, “Anverite, yo p ap antre nan repo Mwen an.”

Så svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gå ind til min Hvile!