Sòm 95

1 O vini, annou chante a SENYÈ a! Annou rele fò avèk jwa a wòch ki sove nou an;

Kommer, lader os synge med Fryd for Herren, lader os raabe af Glæde for vor Frelses Klippe!

2 Annou vini devan prezans Li avèk remèsiman, Annou rele fò a Li menm avèk sòm.

Lader os komme frem for hans Ansigt med Tak, lader os raabe af Glæde for ham med Psalmer!

3 Paske SENYÈ a se yon gran Bondye, e yon gran wa pi wo ke tout dye yo.

Thi Herren er en stor Gud, ja, en stor Konge over alle Guder.

4 Nan men (Sila) pwofondè latè yo ye a. Pwent mòn yo osi se pou Li.

I hans Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Højder høre ham til.

5 Lanmè a se pou Li, paske se te Li menm ki te fè l. Ak men L, Li te fòme tè sèch la.

Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

6 Vini, annou fè adorasyon, e annou pwostène. Annou mete ajenou devan SENYÈ ki te fè nou an.

Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!

7 Paske se Li menm ki Bondye nou an. Nou se moun patiraj Li ak mouton men Li yo. Jodi a, si nou ta vle tande vwa L,

Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!

8 pa fè kè nou vin di tankou nan Meriba, tankou nan jou a Massa nan dezè yo,

Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,

9 “lè papa zansèt nou yo te pase M a leprèv. Yo te tante Mwen, malgre yo te deja wè zèv Mwen yo.

hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.

10 Pandan karantan, Mwen te rayi jenerasyon (sila) a e te di: “Yo se yon pèp ki egare nan kè yo. Yo pa rekonèt chemen Mwen yo.”

Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,

11 Akoz sa, Mwen te sèmante nan kòlè Mwen, “Anverite, yo p ap antre nan repo Mwen an.”

saa at jeg svor i min Vrede: De skulle ikke komme til min Hvile!