< Sòm 92 >

1 Yon Sòm. Yon chan pou jou Saba a Li bon pou bay lwanj a SENYÈ a, pou chante lwanj a non Ou, O Pi Wo a,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 pou deklare lanmou dous Ou nan maten avèk fidelite Ou nan lannwit,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 avèk lenstriman a kòd e avèk ap, avèk mizik ki retanti sou lir.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Paske Ou menm, O SENYÈ, te fè m kontan avèk sa Ou te fè a. Mwen va chante chan viktwa a akoz zèv men Ou yo.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 A la zèv Ou yo gran, O SENYÈ! Panse Ou yo byen pwofon.
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Yon nonm ensanse pa gen konesans, ni yon nonm bèt pa konprann sa:
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 Ke lè mechan yo te pouse tankou zèb la, e tout sa ki fè inikite t ap byen reyisi yo, se te pou yo ta kapab detwi jis pou tout tan.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Men Ou menm O SENYÈ, Ou an wo jis pou tout tan.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Paske gade byen, lènmi Ou yo, O SENYÈ, paske gade byen, lènmi Ou yo va peri. Tout moun ki fè inikite yo va gaye nèt.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Men Ou te fè kòn mwen an leve wo tankou bèf mawon. Mwen te onksyone avèk lwil nèf.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Epi zye mwen vin gade avèk kè kontan malfektè ki leve kont mwen yo.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Moun dwat la va fleri tankou palmis. Li va grandi tankou pye sèd nan Liban.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 Plante lakay SENYÈ a, yo va fleri tankou palmis. Yo va fleri nan lakou kay Bondye nou an.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Yo va bay fwi toujou lè yo vin vye. Yo va plen ak dlo bwa vèt. Y ap rete vèt nèt.
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 Konsa, yo deklare ke SENYÈ a toujou dwat. Li se wòch mwen, e nanpwen anyen ki pa dwat nan Li.
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.

< Sòm 92 >