Sòm 92
1 Yon Sòm. Yon chan pou jou Saba a Li bon pou bay lwanj a SENYÈ a, pou chante lwanj a non Ou, O Pi Wo a,
En Psalme, en Sang paa Sabbatens Dag.
2 pou deklare lanmou dous Ou nan maten avèk fidelite Ou nan lannwit,
Det er godt at takke Herren og at lovsynge dit Navn, du Højeste!
3 avèk lenstriman a kòd e avèk ap, avèk mizik ki retanti sou lir.
at kundgøre din Miskundhed om Morgenen og din Sandhed om Natten
4 Paske Ou menm, O SENYÈ, te fè m kontan avèk sa Ou te fè a. Mwen va chante chan viktwa a akoz zèv men Ou yo.
paa de ti Strenge og paa Psalteren til Harpens Klang.
5 A la zèv Ou yo gran, O SENYÈ! Panse Ou yo byen pwofon.
Thi, Herre! du har glædet mig ved dit Værk; jeg vil synge med Fryd om dine Hænders Gerninger.
6 Yon nonm ensanse pa gen konesans, ni yon nonm bèt pa konprann sa:
Herre! hvor store ere dine Gerninger, dine Tanker ere meget dybe.
7 Ke lè mechan yo te pouse tankou zèb la, e tout sa ki fè inikite t ap byen reyisi yo, se te pou yo ta kapab detwi jis pou tout tan.
En ufornuftig Mand kender det ikke, og en Daare forstaar ikke dette.
8 Men Ou menm O SENYÈ, Ou an wo jis pou tout tan.
Naar de ugudelige grønnes som en Urt, og alle de, som gøre Uret, blomstre, er det til deres Ødelæggelse stedse og altid.
9 Paske gade byen, lènmi Ou yo, O SENYÈ, paske gade byen, lènmi Ou yo va peri. Tout moun ki fè inikite yo va gaye nèt.
Men du, Herre, er høj evindelig.
10 Men Ou te fè kòn mwen an leve wo tankou bèf mawon. Mwen te onksyone avèk lwil nèf.
Thi se, dine Fjender, Herre! thi se, dine Fjender skulle omkomme, alle de, som gøre Uret, skulle adspredes.
11 Epi zye mwen vin gade avèk kè kontan malfektè ki leve kont mwen yo.
Men du ophøjede mit Horn som Enhjørningens; jeg er overgydt med frisk Olie.
12 Moun dwat la va fleri tankou palmis. Li va grandi tankou pye sèd nan Liban.
Og mit Øje saa paa mine Fjender, mine Øren hørte paa de onde, som opstode imod mig.
13 Plante lakay SENYÈ a, yo va fleri tankou palmis. Yo va fleri nan lakou kay Bondye nou an.
Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.
14 Yo va bay fwi toujou lè yo vin vye. Yo va plen ak dlo bwa vèt. Y ap rete vèt nèt.
De, som ere plantede i Herrens Hus, de skulle grønnes i vor Guds Forgaarde.
15 Konsa, yo deklare ke SENYÈ a toujou dwat. Li se wòch mwen, e nanpwen anyen ki pa dwat nan Li.
De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede, de skulle være saftige og grønne til at forkynde, at Herren er oprigtig, min Klippe, og at der ikke er Uret hos ham.
