Sòm 91

1 (Sila) ki rete nan abri Pi Wo a va poze nan lonbraj Toupwisan an.

Den, der sidder i den Højestes Skjul og dvæler i den Almægtiges Skygge,

2 Mwen va di a SENYÈ a: “Se Li ki sitadèl mwen an, ak Bondye mwen an. Se nan Li mwen mete konfyans!”

siger til HERREN: Min Tilflugt, min Klippeborg, min Gud, paa hvem jeg stoler.

3 Paske se Li menm ki delivre ou soti nan pèlen a chasè a, ak ravaj gwo maladi yo.

Thi han frier dig fra Fuglefængerens Snare, fra ødelæggende Pest;

4 Li va kouvri ou ak plim Li yo. Anba zèl Li, ou kapab chache pwotèj. Fidelite Li se yon boukliye ak yon ranpa.

han dækker dig med sine Fjedre, under hans Vinger finder du Ly, hans Trofasthed er Skjold og Værge.

5 Ou p ap pè laperèz lannwit, ni flèch k ap vole lajounen,

Du frygter ej Nattens Rædsler, ej Pilen, der flyver om Dagen,

6 ni gwo maladi ki swiv nan fènwa, ni destriksyon ki devaste a midi.

ej Pesten, der sniger i Mørke, ej Middagens hærgende Sot.

7 Yon milye kapab tonbe bò kote dwat ou, ak di mil sou men agoch ou, men sa p ap pwoche ou.

Falder end tusinde ved din Side, ti Tusinde ved din højre Haand, til dig naar det ikke hen;

8 Ou va sèlman gade avèk zye ou pou wè rekonpans a mechan yo.

du ser det kun med dit Øje, er kun Tilskuer ved de gudløses Straf;

9 Paske ou te fè SENYÈ a, vin sekou ou, menm Pi Wo a, kote pou ou rete.

(thi du, HERRE, er min Tilflugt) den Højeste tog du til Bolig.

10 Nanpwen mal k ap rive ou, Ni okenn toumant k ap pwoche tant ou.

Der times dig intet ondt, dit Telt kommer Plage ej nær;

11 Paske Li va bay zanj Li yo lòd konsènan ou menm, pou veye ou nan tout chemen ou yo.

thi han byder sine Engle at vogte dig paa alle dine Veje;

12 Yo va leve ou byen wo nan men yo, pou ou pa frape pye ou kont wòch.

de skal bære dig paa deres Hænder, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten;

13 Ou va pile sou lyon an ak koulèv la. Jenn lyon an avèk sèpan an, ou va foule yo nèt.

du skal træde paa Slanger og Øgler, trampe paa Løver og Drager.

14 Paske li te renmen M konsa, pou sa, Mwen va delivre li. Mwen va mete li byen solid an wo, akoz li te rekonèt non Mwen.

»Da han klynger sig til mig, frier jeg ham ud, jeg bjærger ham, thi han kender mit Navn;

15 Li va fè apèl non Mwen e Mwen va reponn li. Mwen va avèk Li nan tan twoub la. Mwen va delivre li e bay li lonè.

kalder han paa mig, svarer jeg ham, i Trængsel er jeg hos ham, jeg frier ham og giver ham Ære;

16 Mwen va satisfè li avèk yon lavi ki long, e kite li wè sali mwen.

med et langt Liv mætter jeg ham og lader ham skue min Frelse!«