Sòm 88
1 Yon Chan. Yon Sòm a fis Koré yo Pou direktè Koral la; selon melodi “Soufrans Afliksyon An”. Yon refleksyon pa Héman, Ezrachit la O SENYÈ, Bondye sali mwen an, Mwen te kriye fò lajounen kon lannwit devan Ou.
En Sang, en Psalme; af Koras Børn; til Sangmesteren; til Makalath-Leanoth; en Undervisning af Heman, Esrahiteren. Herre, min Frelses Gud! jeg har raabt om Dagen, ja, om Natten for dig.
2 Kite priyè mwen vini devan Ou. Panche zòrèy Ou vè kri mwen an!
Lad min Bøn komme for dit Ansigt, bøj dit Øre til mit Raab!
Thi min Sjæl er mæt af Ulykker, og mit Liv er Dødsriget nær. (Sheol h7585)
4 Mwen vin konte pami (sila) ki desann nan fòs yo. Mwen parèt tankou yon nonm san fòs,
Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft,
5 abandone pami mò yo, tankou (sila) ki te touye e kouche nan tonm lan. (Sila) a nou pa sonje ankò menm, ki koupe retire nan men Ou.
løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand.
6 Ou te mete m nan fòs pi ba a, nan plas fènwa yo, nan fon yo.
Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder.
7 Kòlè Ou vin poze sou mwen. Ou te aflije m ak tout vag lanmè Ou yo. Tan
Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. (Sela)
8 Ou te retire tout moun mwen konnen byen lwen m. Ou te fè m yon objè abominab devan yo. Mwen fèmen anndan nèt e mwen pa kab sòti.
Du har fjernet mine Kyndinger langt fra mig, du har gjort mig vederstyggelig for dem, jeg er indelukket og gaar ikke ud.
9 Zye m gen tan pouri akoz afliksyon. Mwen te rele Ou chak jou, O SENYÈ. Mwen te lonje men m yo vè Ou menm.
Mit Øje er bedrøvet af Elendighed; Herre! jeg har raabt til dig den ganske Dag, jeg har udbredt mine Hænder til dig.
10 Èske Ou va fè mirak pou mò yo? Èske lespri ki fin pati yo va leve pou bay Ou lwanj? Tan
Vil du vel gøre Undere for de døde? eller skulle Dødninger opstaa, skulle de takke dig? (Sela)
11 Èske lanmò dous Ou a va deklare nan tonbo a? Fidelite Ou nan labim nan?
Fortælles der vel i Graven om din Miskundhed? om din Sandhed i Dødens Bo?
12 Èske mirak Ou yo va fèt parèt nan tenèb la? Oswa ladwati Ou nan peyi kote tout bagay bliye yo?
Kendes vel dine Undere i Mørket? eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
13 Men anvè Ou, O SENYÈ, mwen te kriye. Nan maten, lapriyè mwen vini devan Ou.
Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
14 O SENYÈ, poukisa Ou rejte nanm mwen? Poukisa Ou kache figi Ou kont mwen?
Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl? du skjuler dit Ansigt for mig.
15 Mwen te aflije e prèt pou mouri depi nan jenès mwen. Pandan mwen soufri gwo laperèz Ou yo, mwen distrè nèt.
Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
16 Kòlè Ou ki brile, fin pase sou mwen. Gwo laperèz Ou yo te koupe retire m.
Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig; Rædsler for dig have tilintetgjort mig.
17 Yo fin antoure mwen tankou dlo tout lajounen. Yo ansèkle m nèt.
De have omringet mig som Vande den ganske Dag, de have omspændt mig tilsammen.
18 Ou te retire renmen mwen ak zanmi m nan lwen m nèt, ak zanmi m yo, nan tenèb.
Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.
