Sòm 78
1 Yon Sòm a Asaph Koute, O pèp mwen an a lenstriksyon mwen. Panche zòrèy Ou vè pawòl a bouch mwen.
Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
2 Mwen va ouvri bouch mwen avèk yon parabòl. Mwen va pale pawòl fonse a tan ansyen yo,
Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
3 ke nou te tande, konnen e ke papa zansèt nou yo te fè nou konprann.
dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
4 Nou p ap kache yo a pitit nou yo, men nou va pale a jenerasyon k ap vini yo, tout lwanj SENYÈ a, fòs Li ak gran mèvèy ke Li te konn fè yo.
Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
5 Paske Li te etabli yon temwayaj nan Jacob e te chwazi yon lwa an Israël, sou (sila) Li te kòmande papa zansèt nou yo pou yo ta enstwi yo a pitit pa yo.
Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
6 Ke jenerasyon k ap vini an ta kab konnen. Menm pou (sila) ki poko fèt yo, pou yo ta kab leve e pale yo a pitit yo,
paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
7 pou yo kab mete konfyans yo nan Bondye e pa bliye zèv Bondye yo, men kenbe kòmandman Li yo.
og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
8 Pou yo pa fè tankou papa zansèt yo, yon jenerasyon tèt di e rebèl, yon jenerasyon ki pa t gen kè fidèl, ki pa t gen lespri fidèl a Bondye.
og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
9 Fis a Éphraïm yo ki kon tire flèch, te pote banza yo. Sepandan, nan jou batay la, yo te fè bak.
Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
10 Yo pa t kenbe akò yo ak Bondye e te refize mache nan lalwa Li.
De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11 Yo te bliye zèv Li yo avèk mirak ke Li te montre yo.
Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
12 Li te fòje mirak yo devan zansèt yo, nan peyi Égypte la ak nan chan Tsoan an.
For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
13 Li te divize lanmè a e te fè yo pase ladann. Li te fè dlo yo kanpe wo tankou yon gwo pil.
Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14 Apre, Li te dirije yo avèk nwaj nan lajounen e nan tout nwit lan avèk limyè dife.
Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15 Li te fann wòch yo nan dezè a e te bay yo anpil dlo pou bwè tankou nan fon yo.
Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16 Li te fè parèt sous ki te pete sòti nan wòch la, e te fè dlo desann tankou larivyè.
Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
17 Sepandan, yo te kontinye peche kont Li, e fè rebèl kont Pi Wo a nan dezè a.
Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
18 Konsa, nan kè yo, yo te pase Bondye a leprèv lè yo te mande manje selon dezi yo.
Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
19 Wi, yo te pale kont Bondye. Yo te di: “Èske Bondye kapab prepare yon tab nan dezè a?
Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
20 Gade byen, Li te frape wòch la pou dlo kouri sòti e gwo sous yo t ap debòde. Èske Li kapab bay pen tou? Èske Li kab founi vyann pou pèp Li a?”
Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
21 Pou sa, SENYÈ a te tande e te ranpli ak kòlè. Konsa, yon dife te limen kont Jacob, e chalè te monte tou kont Israël.
Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
22 Paske yo pa t kwè nan Bondye, e pa t mete konfyans yo nan delivrans Li.
fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
23 Men Li te kòmande nwaj anlè yo, e te louvri pòt syèl yo.
Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
24 Li te fè lamàn vin tonbe tankou lapli sou yo, pou yo manje e te bay yo manje soti nan syèl la.
Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25 Lòm te manje manje a zanj yo. Li te voye manje ba yo an abondans.
Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
26 Li te fè van lès la vante nan syèl yo e avèk pwisans Li, Li te dirije van sid la.
Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
27 Li te fè tonbe vyann sou yo tankou lapli, tankou pousyè, menm zwazo ak zèl tankou sab lanmè.
Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
28 Alò, Li te kite yo tonbe nan mitan kan an, toupatou abitasyon yo.
Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
29 Konsa, yo te manje vant plen, e sa yo te mande, se sa Li te bay yo.
Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
30 Avan, yo te satisfè dezi yo, pandan manje a te toujou nan bouch yo,
De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
31 kòlè Bondye te leve kont yo e te touye kèk nan pi vayan pami yo. Li te frape desann mesye pi chwazi Israël yo.
Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
32 Malgre tout sa, yo te peche toujou, e pa t kwè nan zèv mèvèy Li yo.
Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
33 Akoz sa, Li te fè jou yo fini mal, e ane yo nan laperèz sibit.
Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
34 Lè Li te touye yo, nan lè sa a, yo te chache Li. Yo te retounen chache Li ak dilijans.
Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
35 Konsa, yo te sonje ke Bondye te wòch yo, e Pi Wo a, redanmtè yo.
Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
36 Men yo te twonpe Li ak bouch yo. Yo te manti a Li ak lang yo.
Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
37 Paske kè yo pa t fèm vè Li menm, ni yo pa t fidèl selon akò Li.
Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
38 Men Li menm, akoz mizerikòd Li, te padone inikite yo, e pa t detwi yo. Wi, souvan Li te ralanti kòlè Li e pa t kite tout kòlè li vin leve.
Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
39 Konsa, Li te sonje ke se sèl chè yo te ye, yon van pase ki pa retounen ankò.
Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
40 Konbyen fwa yo te fè rebèl kont Li nan dezè a, e te fè L soufri lapèn la nan savann an!
Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
41 Anpil fwa, yo te pase Bondye a leprèv, epi te fè (Sila) Ki Sen A Israël la soufri doulè.
Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
42 Yo pa t sonje pwisans Li, ni jou ke Li te delivre yo nan men advèsè yo,
De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
43 lè Li te akonpli mirak Li yo an Égypte ak mèvèy Li yo nan chan Tsoan an.
da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44 Li te chanje rivyè yo an san. Konsa, nan sous yo, yo pa t kab bwè.
da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
45 Li te voye pami yo mouch an gran kantite ki te devore yo, avèk krapo ki te detwi yo.
og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
46 Li te bay chan rekòlt a chwalbwa a, ak pwodwi travay yo a krikèt la.
og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
47 Li te detwi chan fwi yo ak lagrèl e bwa sikomò yo ak fredi.
han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
48 Li te bay bèt yo tou a lagrèl e twoupo yo a loray.
og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49 Li te voye sou yo chalè kòlè Li, gwo kòlè avèk endiyasyon ak twoub, ak yon bann zanj ki pou detwi yo.
han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50 Li te fè yon chemen pou lakòlè Li. Li pa t epagne nanm yo de lanmò, men te bay lavi yo a gwo fleyo.
han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51 Li te frape di tout premye ne an Égypte yo, premye sòti a fòs kouraj yo nan tant a Cham yo.
og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
52 Men Li te mennen fè sòti pwòp pèp li a tankou mouton. Li te dirije yo nan dezè a tankou yon twoupo.
men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53 Li te dirije yo avèk swen pou yo pa pè, men lanmè te vale lènmi yo.
og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
54 Konsa, Li te mennen yo nan peyi sen Li an, vè peyi ti kolin ke men dwat Li te vin posede a.
Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
55 Anplis, li te chase nasyon yo devan yo, te pataje pou yo yon eritaj selon mezi li, e te fè tribi Israël yo abite nan tant yo.
og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56 Sepandan, yo te tante e fè rebèl kont Bondye Pi Wo a, e pa t kenbe temwayaj Li yo,
Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
57 men te vire fè bak e te aji nan malveyans tankou papa zansèt yo. Yo te vire akote tankou yon banza ki tòde.
Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
58 Paske yo te pwovoke Li avèk wo plas yo, e te fè L jalou avèk imaj taye yo.
Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
59 Lè Bondye te tande, Li te vin ranpli avèk kòlè, e te vin deteste Israël anpil.
Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
60 Jiskaske Li te abandone abitasyon Silo, tant ke li te konn monte pami lòm nan,
Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
61 e te bay yo menm ki te fòs Li, an kaptivite, glwa Li nan men advèsè a.
Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
62 Anplis, Li te livre pèp Li a de nepe e te vin ranpli avèk kòlè kont eritaj Li a.
Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
63 Dife te devore jennonm Li yo e vyèj Li yo pa t gen chan maryaj.
Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
64 Prèt Li yo te tonbe pa nepe e Vèv Li yo pa t kab kriye.
Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
65 Konsa, SENYÈ a te leve tankou se nan dòmi Li te ye, tankou yon gèrye ki rele fò akoz diven.
Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
66 Li te pouse advèsè Li yo fè bak. Li te mete sou yo yon repwòch ki pa t ap fini menm.
Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
67 Anplis, Li te rejte tant Jospeh la, ni pa t chwazi tribi Éphraïm nan.
Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
68 Men Li te chwazi tribi Juda a, Mòn Sion ke Li te renmen anpil la.
men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
69 Li te bati sanktiyè Li tankou wotè mòn yo, tankou latè ke Li te etabli jis pou tout tan an.
Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
70 Anplis, Li te chwazi David, sèvitè Li a. Li te pran l sòti nan Pak mouton yo,
Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
71 sòti nan okipe mouton k ap fè pitit, avèk ti mouton nouris, Li te mennen li, pou vin bèje Jacob, pèp Li a, avèk Israël, eritaj Li a.
fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
72 Konsa, Li te fè bèje yo selon entegrite kè l, e te gide yo avèk men abil li.
Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
