Sòm 73
1 Yon Sòm Asaph Anverite, Bondye bon a Israël, a (sila) avèk kè ki san tach yo!
(En Salme af Asaf.) Visselig, god er Gud mod Israel; mod dem, der er rene af Hjertet!
2 Men pou mwen, pye m te prèt pou glise tonbe, Pa m yo te prèt pou chape.
Mine Fødder var nær ved at snuble, mine Skridt var lige ved at glide;
3 Paske mwen te gen anvi awogan yo, lè m te wè jan mechan yo te byen reyisi.
thi over Dårerne græmmed jeg mig, jeg så, at det gik de gudløse vel;
4 Paske nan lanmò yo, nanpwen soufrans e kò yo byen gra.
thi de kender ikke til Kvaler, deres Livskraft er frisk og sund;
5 Yo pa nan pwoblèm tankou lòt moun, ni yo pa toumante tankou limanite.
de kender ikke til menneskelig Nød, de plages ikke som andre.
6 Pou sa, yo pote ògèy tankou yon bèl kolye. Abiman vyolans kouvri kon yon bèl rad.
Derfor har de Hovmod til Halssmykke, Vold er Kappen, de svøber sig i.
7 Zye yo anfle nan mitan grès yo. Imajinasyon a kè yo dechennen nèt.
Deres Brøde udgår af deres Indre, Hjertets Tanker bryder igennem.
8 Yo giyonnen moun. Ak mechanste, yo pale afè oprime lòt moun. Yo pale konsi se anwo sa soti.
I det dybe taler de ondt, i det høje fører de Urettens Tale,
9 Nan bouch yo rive nan syèl la, pandan lang yo fè gwo pwomnad sou tout latè.
de løfter Munden mod Himlen, Tungen farer om på Jorden.
10 Akoz sa a, pèp pa yo retounen kote yo, e yo kontinye bwè gran sous yo nèt.
Derfor vender mit Folk sig hid og drikker Vand i fulde Drag.
11 Yo di: “Kòman Bondye konnen? Eske gen konesans kote Pi Wo a?”
De siger: "Hvor skulde Gud vel vide det, skulde den Højeste kende dertil?"
12 Gade byen, (sila) yo se mechan yo ye. Konsi, toujou alèz, yo te agrandi richès yo.
Se, det er de gudløses kår, altid i Tryghed, voksende Velstand!
13 Anverite, se an ven mwen te kenbe kè m san tach, ak lave men m nan inosans.
Forgæves holdt jeg mit Hjerte rent og tvætted mine Hænder i Uskyld,
14 Paske mwen te twouble tout lajounen e te resevwa chatiman chak maten.
jeg plagedes Dagen igennem, blev revset på ny hver Morgen!
15 Si mwen te di: “Mwen va pale konsa,” gade byen, mwen ta trayi jenerasyon pitit Ou yo.
Men jeg tænkte: "Taler jeg så, se, da er jeg troløs imod dine Sønners Slægt."
16 Lè m te reflechi pou konprann sa, zye m pa t wè klè menm.
Så grundede jeg på at forstå det, møjsommeligt var det i mine Øjne,
17 Men jis lè m te antre nan sanktiyè Bondye a, mwen te vin konprann jan yo ta fini.
Til jeg kom ind i Guds Helligdomme, skønned, hvordan deres Endeligt bliver:
18 Anverite, Ou te mete yo kote ki glise anpil. Ou te jete yo ba jiskaske yo fini nèt.
Du sætter dem jo på glatte Steder, i Undergang styrter du dem.
19 Men kijan yo va detwi nan yon enstan! Y ap bale nèt ale avèk gran perèz kap rive sibitman!
Hvor brat de dog lægges øde, går under, det ender med Rædsel!
20 Tankou yon rèv lè moun leve, O SENYÈ, lè Ou leve, Ou va meprize pwòp fòm yo. Ou va rayi rèv de lespri yo.
De er som en Drøm, når man vågner, man vågner og regner sit Syn for intet.
21 Lè kè m te vin anmè, e kè m te pike anndan m,
Så længe mit Hjerte var bittert og det nagede i mine Nyrer,
22 alò, mwen te vin ensansib e san bon konprann. Mwen te tankou yon bèt devan Ou.
var jeg et Dyr og fattede intet, jeg var for dig som Kvæg.
23 Sepandan, mwen avè W tout tan. Ou te kenbe men dwat mwen.
Dog bliver jeg altid hos dig, du holder mig fast om min højre;
24 Avèk konsèy Ou, Ou va gide mwen, e apre, resevwa mwen nan laglwa.
du leder mig med dit Råd og tager mig siden bort i Herlighed.
25 Se kilès mwen gen nan syèl la sof ke Ou? Epi anplis ke Ou, mwen pa vle anyen sou latè.
Hvem har jeg i Himlen? Og har jeg blot dig, da attrår jeg intet på Jorden!
26 Chè mwen avèk kè mwen kab fè fayit, men Bondye se fòs kè mwen ak pòsyon mwen jis pou tout tan.
Lad kun mit Kød og mit Hjerte vansmægte, Gud er mit Hjertes Klippe, min Del for evigt.
27 Paske gade byen, (sila) ki lwen yo va peri. Ou te detwi tout (sila) ki pa t fidèl a Ou menm yo.
Thi de, der fjerner sig fra dig, går under, - du udsletter hver, som er dig utro.
28 Men pou mwen, rete pre Bondye se bonte mwen. Mwen te fè Senyè a, BONDYE a, refij mwen, Pou m kab pale tout zèv Ou yo.
Men at leve Gud nær er min Lykke, min Lid har jeg sat til den Herre HERREN, at jeg kan vidne om alle dine Gerninger.
