Sòm 73
1 Yon Sòm Asaph Anverite, Bondye bon a Israël, a (sila) avèk kè ki san tach yo!
Kun god er Gud imod Israel, imod de rene af Hjertet.
2 Men pou mwen, pye m te prèt pou glise tonbe, Pa m yo te prèt pou chape.
Men jeg — nær vare mine Fødder bøjede af Vejen; mine Skridt vare lige ved at glide ud.
3 Paske mwen te gen anvi awogan yo, lè m te wè jan mechan yo te byen reyisi.
Thi jeg blev nidkær over Daarerne; jeg maatte se, at det gik de ugudelige vel.
4 Paske nan lanmò yo, nanpwen soufrans e kò yo byen gra.
Thi der findes intet Baand for dem indtil deres Død, og deres Styrke er vel ved Magt.
5 Yo pa nan pwoblèm tankou lòt moun, ni yo pa toumante tankou limanite.
De have ikke Møje som andre Folk, og de blive ikke plagede som andre Mennesker.
6 Pou sa, yo pote ògèy tankou yon bèl kolye. Abiman vyolans kouvri kon yon bèl rad.
Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7 Zye yo anfle nan mitan grès yo. Imajinasyon a kè yo dechennen nèt.
Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8 Yo giyonnen moun. Ak mechanste, yo pale afè oprime lòt moun. Yo pale konsi se anwo sa soti.
De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9 Nan bouch yo rive nan syèl la, pandan lang yo fè gwo pwomnad sou tout latè.
De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10 Akoz sa a, pèp pa yo retounen kote yo, e yo kontinye bwè gran sous yo nèt.
Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11 Yo di: “Kòman Bondye konnen? Eske gen konesans kote Pi Wo a?”
Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12 Gade byen, (sila) yo se mechan yo ye. Konsi, toujou alèz, yo te agrandi richès yo.
Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13 Anverite, se an ven mwen te kenbe kè m san tach, ak lave men m nan inosans.
Kun forgæves har jeg renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14 Paske mwen te twouble tout lajounen e te resevwa chatiman chak maten.
Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15 Si mwen te di: “Mwen va pale konsa,” gade byen, mwen ta trayi jenerasyon pitit Ou yo.
Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16 Lè m te reflechi pou konprann sa, zye m pa t wè klè menm.
Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17 Men jis lè m te antre nan sanktiyè Bondye a, mwen te vin konprann jan yo ta fini.
indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18 Anverite, Ou te mete yo kote ki glise anpil. Ou te jete yo ba jiskaske yo fini nèt.
Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19 Men kijan yo va detwi nan yon enstan! Y ap bale nèt ale avèk gran perèz kap rive sibitman!
Hvorledes ere de i et Øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20 Tankou yon rèv lè moun leve, O SENYÈ, lè Ou leve, Ou va meprize pwòp fòm yo. Ou va rayi rèv de lespri yo.
De ere ligesom en Drøm, naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21 Lè kè m te vin anmè, e kè m te pike anndan m,
Da mit Hjerte var bittert, og det stak mig i mine Nyrer,
22 alò, mwen te vin ensansib e san bon konprann. Mwen te tankou yon bèt devan Ou.
da var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr for dig.
23 Sepandan, mwen avè W tout tan. Ou te kenbe men dwat mwen.
Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24 Avèk konsèy Ou, Ou va gide mwen, e apre, resevwa mwen nan laglwa.
Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25 Se kilès mwen gen nan syèl la sof ke Ou? Epi anplis ke Ou, mwen pa vle anyen sou latè.
Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26 Chè mwen avèk kè mwen kab fè fayit, men Bondye se fòs kè mwen ak pòsyon mwen jis pou tout tan.
Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27 Paske gade byen, (sila) ki lwen yo va peri. Ou te detwi tout (sila) ki pa t fidèl a Ou menm yo.
Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28 Men pou mwen, rete pre Bondye se bonte mwen. Mwen te fè Senyè a, BONDYE a, refij mwen, Pou m kab pale tout zèv Ou yo.
Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.
