Sòm 71

1 Nan Ou, O SENYÈ, mwen te pran refij. Pa janm kite mwen vin wont.

HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

2 Nan ladwati Ou, delivre mwen e fè m sekou. Panche zòrèy Ou bò kote m e sove mwen.

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

3 Devni pou mwen wòch abitasyon mwen an, kote mwen kab vini tout tan. Ou te pase lòd pou sove mwen, paske Ou se wòch mwen ak sitadèl mwen.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

4 Delivre mwen, O Bondye mwen, nan men a mechan yo, Fè m sòti nan ponyèt a malfektè a ak san pitye a,

Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

5 Paske Ou se espwa m, O SENYÈ Bondye, Ou se konfyans mwen soti nan jenès mwen.

thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

6 Pa Ou menm, mwen te twouve soutyen depi lè m te fèt. Se Ou menm ki te retire mwen nan vant manman m. Tout tan se Ou menm ke m louwe.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

7 Mwen parèt kon yon mèvèy pou anpil moun, men se Ou ki fò refij mwen.

For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

8 Bouch mwen plen avèk lwanj Ou ak glwa Ou tout lajounen.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

9 Pa jete mwen akote nan tan vyeyès mwen. Pa abandone mwen lè fòs mwen vin febli.

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

10 Paske Lènmi m yo te pale kont mwen. (Sila) k ap veye pou pran lavi m yo ap pran konsèy ansanm,

thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

11 Y ap di: “Bondye fin abandone li. Annou kouri dèyè l, e sezi li. Paske nanpwen moun ki pou delivre l.”

»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

12 O Bondye, pa rete lwen mwen. O Bondye m, fè vit a sekou mwen!

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

13 Kite (sila) ki advèsè a nanm mwen yo vin wont e manje nèt. Kite yo kouvri avèk repwòch ak dezonè k ap chache blese mwen.

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

14 Men pou mwen, mwen va kenbe espwa m pou tout tan. Mwen va bay Ou lwanj plis toujou.

Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

15 Bouch mwen va pale ladwati Ou, ak sali Ou tout lajounen, menmsi mwen pa kab fin konnen fòs valè tout jou sa yo.

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

16 Mwen va vini ak zèv pwisan SENYÈ Bondye a. Mwen va pale ladwati Ou, sèl de Ou menm.

Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

17 O Bondye, Ou te enstwi mwen depi jenès mwen. Jiska prezan, mwen toujou deklare mèvèy Ou yo.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

18 Wi, menm lè m vye ak cheve blanch, O Bondye, pa abandone m, jiskaske mwen fin deklare fòs Ou a jenerasyon (sila) a, ak pwisans Ou a tout (sila) k ap vini yo.

Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

19 Paske ladwati Ou, O Bondye, rive jis nan syèl yo. Ou menm ki te fè gwo bagay yo. O Bondye, se kilès ki tankou Ou menm?

Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

20 Ou menm ki te fè m wè anpil twoub ak gwo pwoblèm, va fè m viv. Ou va mennen mwen monte soti nan fon tè yo.

Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

21 Ke Ou fè lonè mwen vin plis e vire ban m konsolasyon ankò.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

22 Konsa, mwen va louwe Ou avèk ap la pou fidelite Ou, O Bondye mwen. A Ou menm, mwen va chante lwanj avèk gita, O (Sila) Ki Sen an Israël la.

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

23 Lèv mwen va rele ak jwa lè mwen chante lwanj a Ou menm pou nanm mwen ke Ou te rachte a.

juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

24 Lang mwen, anplis, va pale ladwati Ou tout lajounen. Paske yo wont, yo imilye, (Sila) ki te chache fè m mal yo.

ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.