< Sòm 66 >

1 Pou direktè koral la; yon chan, yon Sòm Rele fò ak lajwa a Bondye, tout latè a!
Til Sangmesteren. En Sang. En Salme. Bryd ud i Jubel for Gud, al Jorden,
2 Chante glwa a non Li! Ranpli lwanj Li ak laglwa!
lovsyng hans Navns Ære, syng ham en herlig Lovsang,
3 Di Bondye: “Zèv Ou yo mèvèye”! Akoz grandè a pwisans Ou, menm, lènmi Ou yo va soumèt a Ou.
sig til Gud: »Hvor forfærdelige er dine Gerninger! For din vældige Styrkes Skyld logrer Fjenderne for dig,
4 Tout latè va fè adorasyon a Ou menm. Li va chante lwanj Ou. Tout va chante lwanj a non Ou; Tan
al Jorden tilbeder dig, de lovsynger dig, lovsynger dit Navn.« (Sela)
5 Vini pou wè zèv Bondye yo. Zèv etonnan anvè fis a lòm yo.
Kom hid og se, hvad Gud har gjort, i sit Virke en Rædsel for Menneskenes Børn.
6 Li te chanje lanmè a an tè sèch. Yo te pase travèse rivyè apye. La menm, nou te rejwi nan Li!
Han forvandlede Hav til Land, de vandred til Fods over Strømmen; lad os fryde os højlig i ham.
7 Li renye ak pwisans pou tout tan. Zye Li veye sou nasyon yo. Pa kite rebèl yo egzalte kont Li.
Han hersker med Vælde for evigt, paa Folkene vogter hans Øjne, ej kan genstridige gøre sig store. (Sela)
8 Beni Bondye nou an, O pèp yo! Fè lwanj Li sone,
I Folkeslag, lov vor Gud, lad lyde hans Lovsangs Toner,
9 ki kenbe nou pami vivan yo, e ki pa kite pye nou glise.
han, som har holdt vor Sjæl i Live og ej lod vor Fod glide ud!
10 Paske Ou te fè nou pase a leprèv, O Bondye. Ou te rafine nou tankou ajan konn rafine.
Thi du ransaged os, o Gud, rensede os, som man renser Sølv;
11 Ou te rale nou antre nan filè a. Ou te mete yon fado lou sou ren nou.
i Fængsel bragte du os, lagde Tynge paa vore Lænder,
12 Ou te fè moun monte sou tèt nou. Nou te pase nan dife ak nan dlo, men Ou te fè nou sòti antre yon kote avèk anpil abondans.
lod Mennesker skride hen over vort Hoved, vi kom gennem Ild og Vand; men du førte os ud og bragte os Lindring!
13 Mwen va vini lakay Ou avèk Ofrann brile. Mwen va peye Ou ve mwen yo,
Med Brændofre vil jeg gaa ind i dit Hus og indfri dig mine Løfter,
14 ki te sòti nan lèv mwen, ke bouch mwen te pale lè m te nan gwo twoub yo.
dem, mine Læber fremførte, min Mund udtalte i Nøden.
15 Mwen va ofri a Ou menm yon ofrann brile nan grès a bèt gra yo, avèk lafimen a belye yo. Mwen va fè ofrann a towo yo avèk mal kabrit yo.
Jeg bringer dig Ofre af Fedekvæg sammen med Vædres Offerduft, jeg ofrer Okser tillige med Bukke. (Sela)
16 Vin tande, nou tout ki gen lakrent Bondye e mwen va pale ou tout sa Li te fè pou nanm mwen.
Kom og hør og lad mig fortælle jer alle, som frygter Gud, hvad han har gjort for min Sjæl!
17 Mwen te kriye a Li menm avèk bouch mwen. Ak lang mwen, mwen te leve Li wo.
Jeg raabte til ham med min Mund og priste ham med min Tunge.
18 Si mwen gade inikite nan kè m, Senyè a p ap koute mwen.
Havde jeg tænkt paa ondt i mit Hjerte, da havde Herren ej hørt;
19 Men anverite, Bondye te tande. Li te teni kont de vwa a priyè mwen.
visselig, Gud har hørt, han lytted til min bedende Røst.
20 Beni se Bondye, ki pa t refize koute lapriyè mwen, ni ki pa t kache lanmou dous Li a sou mwen.
Lovet være Gud, som ikke har afvist min Bøn eller taget sin Miskundhed fra mig!

< Sòm 66 >