< Sòm 63 >
1 Yon Sòm David, lè l te nan dezè Juda a. O Bondye, Ou se Bondye mwen. Mwen va chache Ou ak tout kè m. Nanm mwen swaf pou Ou. Chè m anvi Ou nan yon peyi epwize e sèch kote nanpwen dlo.
(En salme af David, da han var i Judas ørken.) Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
2 Konsa, mwen te wè Ou nan sanktiyè a, ak pouvwa Ou, ak laglwa Ou.
(således var det, jeg så dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
3 Akoz lanmou dous Ou pi bon pase lavi, lèv mwen va louwe Ou.
thi din Nåde er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
4 Pou sa, mwen va beni Ou tout tan ke m viv. Mwen va leve men m nan non Ou.
Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
5 Nanm mwen satisfè konsi avèk ma zo ak grès, e bouch mwen ap ofri lwanj avèk lèv ranpli de jwa.
Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
6 Lè m sonje Ou sou kabann mwen, mwen medite sou Ou nan vèy de nwi la.
når jeg kommer dig i Hu på mit Leje, i Nattevagterne tænker på dig;
7 Paske Ou te konn sekou mwen. Nan lonbraj a zèl Ou, mwen chante ak jwa.
thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
8 Nanm mwen kole ak Ou. Men dwat Ou fè m kenbe.
Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
9 Men (sila) ki chache lavi mwen pou detwi li yo, va desann jis nan fon latè.
Forgæves står de mig efter livet, i Jordens Dyb skal de synke,
10 Yo va livre a pouvwa nepe. Yo va tounen manje pou rena mawon.
gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte.
11 Men Wa a va rejwi nan Bondye. Tout moun ki sèmante pa Li menm yo, va twouve glwa. Paske bouch a (sila) ki bay manti yo, va fèmen.
Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.