< Sòm 61 >

1 Pou direktè koral la; sou yon enstriman a kòd; Yon Sòm David Koute kri mwen, O Bondye. Prete atansyon a lapriyè mwen.
Til Sangmesteren; til Strengeleg; af David.
2 Soti nan dènye pwent latè, mwen rele Ou lè kè m fèb; Mennen mwen sou wòch ki pi wo pase m nan.
Gud! hør mit Raab, giv Agt paa min Bøn!
3 Paske Ou te yon refij pou mwen, yon fò ki wo, yon gran fòs kont lènmi yo.
Jeg raaber til dig fra Landets Ende, naar mit Hjerte forsmægter; paa en Klippe, som ellers bliver mig for høj, fører du mig op.
4 Kite mwen rete nan tant Ou an jis pou tout tan. Kite mwen pran refij anba zèl Ou. Tan
Thi du har været min Tilflugt og et stærkt Taarn imod Fjenden.
5 Paske Ou te koute ve mwen yo, O Bondye. Ou te ban mwen eritaj a (sila) ki gen krent non Ou yo.
Jeg vil bo i dit Paulun i al Evighed, jeg vil søge Ly under dine Vingers Skjul. (Sela)
6 Ou va fè lavi a wa a byen long. Ane li yo va tankou anpil jenerasyon.
Thi du, Gud! har hørt mine Løfter, du har givet mig Arv med dem, som frygte dit Navn.
7 Li va abite devan SENYÈ a jis pou tout tan. Senyè, bay li lanmou dous avèk verite pou li kapab andire.
Du vil lægge Dage til Kongens Dage, hans Aar blive som fra Slægt til Slægt!
8 Konsa, mwen va chante lwanj Ou jis pou tout tan. Konsa, m kapab peye ve mwen yo jou apre jou.
Han sidde evindelig for Guds Ansigt; beskik Miskundhed og Sandhed til at bevare ham! Saa vil jeg lovsynge dit Navn til evig Tid, at jeg kan betale mine Løfter fra Dag til Dag.

< Sòm 61 >