Sòm 6

1 Pou direktè koral la; avèk enstriman ak fil yo sou yon gita uit kòd. Yon sòm David. O SENYÈ, pa repwoche mwen nan kòlè Ou, ni ba m chatiman nan fachez Ou.

Til Sangmesteren; med Strengeleg; til Skeminith; en Psalme af David. O Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme!

2 Fè m gras, O SENYÈ, paske mwen chagren anpil. Geri mwen, O SENYÈ, paske zo m yo rele anmwey,

Herre! vær mig naadig, thi jeg er skrøbelig; læg mig, Herre! thi mine Ben skælve.

3 epi nanm mwen fè gwo chagren. Men Ou, O SENYÈ, —jiskilè?

Og min Sjæl skælver saare: Men du, Herre! — hvor længe?

4 Retounen, O SENYÈ, fè nanm mwen chape. Sove mwen akoz lanmou dous Ou a.

Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld!

5 Paske mò yo pa rele non Ou. Nan andwa kote mò yo ye a, se kilès k ap bay Ou remèsiman? (Sheol h7585)

Thi der er ingen Ihukommelse af dig i Døden; hvo vil takke dig i Dødsriget? (Sheol h7585)

6 Mwen bouke ak plent ki sòti anndan m. Chak nwit, kabann mwen vin naje ak dlo. Dlo ki sòt nan zye m yo fin gate kabann nan.

Jeg er træt af mit Suk, jeg væder min Seng den ganske Nat; jeg gennembløder mit Leje med min Graad.

7 Zye m pouri nèt ak gwo doulè. Yo vin vye nèt akoz tout advèsè mwen yo.

Mit Øje er hentæret af Sorg; det er blevet gammelt for alle mine Fjenders Skyld.

8 Sòti sou mwen, nou tout ki fè mechanste yo, paske SENYÈ a te tande gwo kri mwen.

Viger fra mig, alle I, som gøre Uret! thi Herren har hørt min Graads Røst.

9 SENYÈ a te tande demand priyè mwen. SENYÈ a te resevwa lapriyè mwen.

Herren har hørt min ydmyge Begæring, Herren vil antage min Bøn.

10 Tout lènmi mwen yo va wont e deranje nèt. Yo va vire fè bak sibitman. Yo va vin wont anpil.

Alle mine Fjender skulle blive til Skamme og skælve saare; de skulle vige tilbage, de skulle blive til Skamme i et Øjeblik.