< Sòm 55 >

1 Pou direktè koral la; sou enstriman ak kòd yo Yon Refleksyon David Prete zòrèy a lapriyè mwen, O Bondye. Pa kache Ou menm a siplikasyon mwen yo.
Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.
2 Prete atansyon a mwen e reponn mwen. Mwen pa alèz nan plent mwen yo. Anverite, mwen deranje nèt
Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle
3 akoz vwa lènmi an, akoz presyon mechan an. Paske yo pote twoub desann sou mwen. Nan kòlè yo, yo pote rankin kont mwen.
over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.
4 Kè m twouble anndan m. Sezisman lanmò fin tonbe sou mwen.
Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.
5 Laperèz avèk tranbleman fin rive sou mwen. Mwen etone jiskaske m debòde.
Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.
6 Mwen te di: “O ke m te gen zèl kon toutrèl la! Konsa, mwen ta sove ale pou twouve repo. Mwen ta demere nan dezè a.”
Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.
7 Tande byen, mwen ta rive byen lwen. Mwen ta ale rete nan savann nan. Tan
Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)
8 Mwen ta fè vit rive kote pou m kache kont van tanpèt la, kont move tan an.
Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.
9 Mete yo nan konfizyon, O SENYÈ, divize lang yo, paske mwen te wè vyolans avèk goumen nan vil la.
Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.
10 Lajounen kon lannwit, yo antoure vil la sou miray li yo. Inikite avèk mechanste nan mitan li.
Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.
11 Destriksyon ladann. Opresyon avèk desepsyon pa janm kite lari li yo.
Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.
12 Paske se pa lènmi an ki fè m repwòch. Konsa, mwen ta kab sipòte l. Ni se pa yon moun ki rayi mwen ki vin leve kont mwen. Konsa, mwen ta kab kache de li.
Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;
13 Men se ou menm, yon nonm parèy mwen, konpanyen mwen ak zanmi mwen.
men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,
14 Nou menm, ki te fè kominyon dous ansanm, ki te mache nan kay Bondye a nan mitan tout pèp la.
vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.
15 Pou sa a Kite lanmò rive sibitman sou yo. Kite yo desann tou vivan kote mò yo ye. Paske mechanste a nan abitasyon yo, pami yo, kote yo rete a. (Sheol h7585)
Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)
16 Pou mwen, mwen va rele Bondye. SENYÈ a va sove mwen.
Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.
17 Nan aswè, nan maten ak midi, mwen va plenyen e bougonnen. Li va tande vwa m.
Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.
18 Li te rachte nanm mwen anpè, soti nan batay ki kont mwen an, malgre yo anpil, k ap lite avè m yo.
Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.
19 Bondye ki sou fotèy L jis pou tout tan, va tande e reponn yo. Tan Nan (sila) pa gen chanjman an. Yo pa gen krent Bondye a.
Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.
20 Li te lonje men li kont moun ki te nan lapè avèk li a. Li te vyole akò li a.
Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.
21 Pawòl li te pi dous pase bè, men ak kè, li te fè lagè. Pawòl li yo te pi dous pase lwil, men se nepe rale yo te ye.
Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.
22 Voye fado ou sou SENYÈ a, e Li va bay ou soutyen. Li p ap janm kite moun ladwati yo ebranle.
Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.
23 Men Ou menm, O Bondye, va rale yo desann nan fòs destriksyon an. Moun ki vèse san e ki bay manti p ap rive fè mwatye nan jou yo. Men mwen menm va mete konfyans nan Ou.
Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

< Sòm 55 >