Sòm 49

1 Pou direktè koral la; Yon Sòm fis a Koré yo Tande sa, tout pèp yo! Prete zòrèy nou, tout (sila) ki rete nan mond la!

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Salme. Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,

2 Ni ba, ni wo, rich ak malere ansanm.

baade høj og lav, baade rig og fattig!

3 Bouch mwen va pale sajès, epi meditasyon a kè m va vin konprann.

Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;

4 Mwen va apiye zòrèy mwen vè yon pwovèb. Mwen va eksprime yon devinèt sou ap la.

jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, raader min Gaade til Strengeleg.

5 Poukisa mwen ta gen krent nan move jou yo, Lè inikite a lènmi m yo antoure m?

Hvorfor skulle jeg frygte i de onde Dage, naar mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,

6 Malgre (sila) ki mete konfyans nan richès yo, ak ògeye nan kantite fòs lajan yo—

de, som stoler paa deres Gods og bryster sig af deres store Rigdom?

7 nanpwen moun ki kab sou okenn mwayen sove frè li, ni li p ap kab bay Bondye yon racha pou li.

Visselig, ingen kan købe sin Sjæl fri og give Gud en Løsesum

8 Paske redanmsyon nanm li koute chè. Kèlkeswa sa li peye pa janm ase,

— Prisen for hans Sjæl blev for høj, for evigt maatte han opgive det — saa han kunde blive i Live

9 pou l ta viv toujou jis pou letènite, pou li pa ta janm tonbe nan pouriti menm.

og aldrig faa Graven at se;

10 Paske li wè ke menm moun saj yo mouri. (Sila) ki bèt ak (sila) ki fou yo mouri menm jan. Yo kite byen yo pou lòt yo.

nej, han skal se den; Vismænd dør, baade Daare og Taabe gaar bort. Deres Gods maa de afstaa til andre,

11 Yo reflechi anndan kè yo ke kay yo se pou tout tan, epi kote yo rete a se pou tout jenerasyon yo. Yo te rele peyi yo a menm non ak yo.

deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.

12 Men yon nonm, malgre gran ògèy li, p ap dire. Li tankou bèt yo ki peri.

Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgaar.

13 Konsa, sa se chemen a (sila) ki manke sajès yo, ak (sila) ki swiv yo, e ki vin dakò avèk pawòl yo.

Saa gaar det dem, der tror sig trygge, saa ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)

14 Tankou mouton, yo fin apwente pou rive nan sejou lanmò. Lanmò va bèje yo. Moun dwat yo va domine sou yo nan maten. Men fòm yo va fini nèt pa sejou lanmò a, lwen gran kay yo. (Sheol h7585)

I Dødsriget drives de ned som Faar, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder paa dem ved Gry, deres Skikkelse gaar Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)

15 Men Bondye va rachte nanm mwen soti pouvwa a sejou lanmò a, paske Bondye va resevwa m. (Sheol h7585)

Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Haand, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)

16 Ou pa bezwen pè lè yon nonm vin rich, lè glwa lakay li vin ogmante.

Frygt ej, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed øges;

17 Paske lè l mouri li p ap pote anyen ale. Glwa li a p ap swiv li desann.

thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.

18 Sepandan, pandan l ap viv, li bat bravo pou pwòp tèt li— Malgre moun ta bay ou glwa lè ou fè byen pou pwòp tèt ou—

Priser han end i Live sig selv: »De lover dig for din Lykke!« —

19 li va ale nan jenerasyon a zansèt li yo. Yo p ap janm wè limyè an.

han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig faar Lyset at skue.

20 Lòm, nan pwòp glwa avèk ògèy li, poutan, san konprann, Se tankou bèt ki peri.

Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgaar.