Sòm 38

1 Youn Sòm David; tankou yon sonj memorab O SENYÈ, pa repwoche mwen nan kòlè Ou, ni fè m chatiman nan kòlè Ou k ap brile.

En Psalme af David; til Ihukommelse.

2 Paske flèch Ou yo fin antre fon anndan m, epi men Ou fin peze m.

Herre! straf mig ikke i din Vrede og tugt mig ikke i din Harme.

3 Nanpwen anyen ki ansante nan chè m, akoz endiyasyon Ou. Nanpwen lasante nan zo m yo akoz peche mwen.

Thi dine Pile ere dybt nedtrykte i mig, og din Haand har lagt sig paa mig.

4 Paske inikite mwen yo fin monte sou tèt mwen. Tankou yon fado lou, yo peze twòp pou mwen.

Der er intet sundt paa mit Kød for din Vredes Skyld; der er ingen Fred i mine Ben for min Synds Skyld.

5 Blesi mwen yo vin santi e anfle akoz foli mwen.

Thi mine Misgerninger ere gaaede mig over Hovedet; de ere blevne mig for svare som en svar Byrde.

6 Mwen fin koube nèt e bese anpil. Mwen ap fè doulè tout lajounen.

Mine Saar lugte ilde, de ere raadne for min Daarskabs Skyld.

7 Paske ren mwen plen ak brile. Nanpwen anyen ansante nan chè m.

Jeg gaar kroget, jeg er saare nedbøjet; jeg gaar hver Dag i Sørgeklæder.

8 Mwen pa kab santi anyen ankò. Mwen fin kraze nèt. Vwa m plenyen akoz kè m ajite.

Thi mine Lænder ere fulde af Skorpe, og der er intet sundt paa mit Kød.

9 SENYÈ, tout volonte m devan Ou. Tout plent a vwa m yo pa kache a Ou menm.

Jeg er bleven dødkold og saare sønderknust; jeg hyler ud af mit Hjertes Uro.

10 Kè m bat fò, fòs mwen kite m. Menm limyè a zye m, menm sa fin kite mwen.

Herre! al min Begæring er for dig, og mit Suk er ikke skjult for dig.

11 Pwòch mwen yo avèk zanmi mwen yo kanpe nan distans akoz touman m. Fanmi m yo kanpe byen lwen.

Mit Hjerte slaar heftigt, min Kraft har forladt mig, og mine Øjnes Lys, endog det er svundet for mig.

12 (Sila) ki chache lavi m yo, ap prepare pyèj yo pou mwen. (Sila) ki chache fè m donmaj yo ap fè menas destriksyon. Y ap manniganse trayizon tout lajounen.

Mine Venner og mine Frænder holde sig i Afstand fra min Plage, og mine nærmeste staa langt borte.

13 Men mwen menm, tankou yon moun mouri, mwen pa tande; Epi se tankou yon bèbè, ki pa ouvri bouch li.

Og de, som søge efter mit Liv, satte Snarer, og de, som søge min Ulykke, førte Fordærvelsens Tale og grunde den ganske Dag paa alle Haande Svig.

14 Wi, mwen tankou yon nonm ki pa tande. E nan bouch mwen, pa gen repons.

Men jeg er som en døv, der ikke hører, og som en stum, der ikke oplader sin Mund.

15 Paske mwen mete espwa m nan Ou, O SENYÈ. Ou va reponn, O SENYÈ, Bondye mwen an.

Jeg er som en Mand, der ikke hører, og som intet Gensvar har i sin Mund.

16 Paske mwen te di: “Ke yo pa vin rejwi sou mwen. Pou lè pye m chape, pou yo ta vante tèt yo kont mwen.”

Thi jeg bier paa dig, Herre; du, Herre min Gud! vil bønhøre.

17 Paske mwen prèt pou tonbe. Tristès mwen devan m tout tan.

Thi jeg sagde: De skulle ikke glæde sig over mig; da min Fod snublede, gjorde de sig store imod mig.

18 Konsa, mwen konfese inikite mwen. Mwen ranpli avèk regrè akoz peche m.

Thi jeg er nær ved at halte, og min Pine er stadig for mig.

19 Men lènmi m yo plen kouraj e fò. Yo anpil ki rayi mwen san koz.

Thi jeg maa bekende min Misgerning, jeg sørger over min Synd.

20 (Sila) ki remèt mal pou byen yo se lènmi m akoz mwen swiv sa ki bon.

Men mine Fjender leve og ere mægtige, og der er mange, som hade mig uden Skel.

21 Pa abandone m, O SENYÈ. O Bondye m nan, pa rete lwen m!

Og de, som betale ondt for godt, de staa mig imod, fordi jeg efterjager det gode.

22 Fè vit pou ede mwen, O SENYÈ, delivrans mwen an!

Forlad mig ikke, Herre! min Gud, vær ikke langt fra mig! Skynd dig at hjælpe mig, Herre, min Frelse!