Sòm 36

1 Pou direktè koral la; Yon Sòm David, sèvitè SENYÈ a Se Peche ki pale nan fon kè a lòm ki san Bondye. Nanpwen krent Bondye devan zye l.

Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.

2 Jan li kontan ak pwòp tèt li, li pa janm wè pwop peche pa l la.

Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.

3 Pawòl a bouch li se mechanste avèk manti. Li fè yon chemen ki pa bon.

Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.

4 Sou kabann li, li fè plan mechan; Li antre nan yon wout ki p ap sòti byen; Li pa rayi mal.

Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.

5 Lanmou dous Ou, O SENYÈ, rive jis nan syèl yo, fidelite Ou nan syèl la.

Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.

6 Ladwati Ou se tankou mòn Bondye yo, ejijman Ou yo tankou yon gran pwofondè. O SENYÈ, Ou prezève ni lòm, ni bèt.

Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.

7 Lanmou dous Ou chè, O Bondye! Pitit a lòm yo pran azil anba lonbraj zèl Ou.

Din Retfærdighed er som Gudsbjerge, dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.

8 Yo bwè jiskaske yo vin plen an abondans lakay Ou. Konsa, Ou bay yo bwè nan rivyè plezi Ou yo.

Gud! hvor dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.

9 Paske avèk Ou, se fontèn dlo lavi a. Nan limyè pa Ou a, nou wè limyè.

De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

10 O bay toujou lanmou dous Ou a pou (sila) ki konnen Ou yo, ak ladwati Ou pou (sila) ki dwat nan kè yo.

Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.

11 Pa kite pye ògèy vini sou mwen, ni pa kite men a mechan yo chase mwen ale.

Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.

12 Se la (sila) k ap fè inikite yo gen tan fin tonbe. Yo te peze desann ak fòs, e yo p ap kab leve ankò.

Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.