Sòm 35
1 Yon Sòm David Fè fòs SENYÈ, kont (sila) k ap sèvi ak fòs kont mwen yo. Goumen ak (sila) k ap goumen kont mwen yo.
Af David. HERRE, træt med dem, der trætter med mig, strid imod dem, der strider mod mig,
2 Pran an men boukliye ak pwotèj la, epi leve kon sekou mwen.
grib dit Skjold og dit Værge, rejs dig og hjælp mig,
3 Anplis rale lans ak rach batay la pou rankontre (sila) k ap kouri dèyè m yo. Pale ak nanm mwen “Se Mwen ki delivrans ou”!
tag Spyd og Økse frem mod dem, der forfølger mig, sig til min Sjæl: »Jeg er din Frelse!«
4 Kite (sila) k ap chache lavi m yo vin wont e dezonere. Kite sa yo ki anvizaje mal pou mwen Vire do fè bak plen imiliyasyon.
Lad dem beskæmmes og blues, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem rødmende vige,
5 Kite yo vin tankou pay nan van, avèk zanj SENYÈ a k ap pouse yo ale.
de blive som Avner for Vinden, og HERRENS Engel nedstøde dem,
6 Kite wout yo plen avèk tenèb e vin glisan, Avèk zanj SENYÈ a k ap kouri dèyè yo.
deres Vej blive mørk og glat, og HERRENS Engel forfølge dem!
7 Paske san koz, yo te kache pèlen yo pou mwen. San koz, yo te fouye yon fòs pou nanm mwen.
Thi uden Grund har de sat deres Garn for mig, gravet min Sjæl en Grav.
8 Kite l fin detwi nèt san l pa konnen. Kite pèlen ke li te prepare a, kenbe li menm. Kite l tonbe nan destriksyon sa a.
Lad Undergang uventet ramme ham, lad Garnet, han satte, hilde ham selv, lad ham falde i Graven.
9 Nanm mwen va rejwi nan SENYÈ a. Li va leve wo nan delivrans Li.
Min Sjæl skal juble i HERREN, glædes ved hans Frelse,
10 Tout zo m menm va di: “SENYÈ, se kilès ki tankou Ou menm? Kilès ki delivre aflije yo nan men a (sila) ki twò fò pou li yo? Wi, ak aflije e malere yo k ap soti nan men a (sila) menm k ap vòlè yo?”
alle mine Ledemod sige: »HERRE, hvo er som du, du, som frelser den arme fra hans Overmand, den arme og fattige fra Røveren!«
11 Fo temwen sovaj yo leve. Yo mande mwen bagay ke m pa menm konnen.
Falske Vidner staar frem, de spørger mig om, hvad jeg ej kender til;
12 Yo remèt mwen mal pou byen, jiskaske gwo tristès antre nan nanm mwen.
de lønner mig godt med ondt, min Sjæl er forladt.
13 Men pou mwen menm, lè yo te malad, rad mwen te vin twal sak; Mwen te imilye nanm mwen nan fè jèn, epi lapriyè m te kontinye retounen nan kè m.
Da de var syge, gik jeg i Sæk, med Faste spæged jeg mig, jeg bad med sænket Hoved,
14 Mwen te ale toupatou konsi se te zanmi mwen, oswa frè mwen. Mwen te koube ak gwo tristès, tankou yon moun ta fè dèy pou manman li.
som var det en Ven eller Broder; jeg gik, som sørged jeg over min Moder, knuget af Sorg.
15 Men moman ke m te chape tonbe a, yo te rejwi, e te reyini yo ansanm. San ke mwen pa menm konnen, agresè sa yo te rasanble kont mwen. Yo t ap chire m san rete.
Men nu jeg vakler, glæder de sig, de stimler sammen, Uslinger, fremmede for mig, stimler sammen imod mig, haaner mig uden Ophør;
16 Kon giyon vilgè, yo te fè konsi yo ta mòde m ak dan yo.
for min Venlighed dænger de mig med Haan, de skærer Tænder imod mig.
17 SENYÈ, jiskilè Ou va kontinye gade bagay sa a konsa? Sove nanm mwen kont ravaj yo, Sèl lavi mwen genyen kont lyon yo.
Herre, hvor længe vil du se til? Frels dog min Sjæl fra deres Brøl, min eneste fra Løver.
18 Mwen va bay Ou remèsiman nan gran asanble a. Mwen va bay Ou glwa pami yon gran foul.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, love dig blandt mange Folk.
19 Pa kite (sila) ki lènmi m san koz yo, rejwi sou mwen. Ni pa kite (sila) ki rayi mwen san koz yo, fè kout zye sou mwen.
Lad ej dem, som med Urette er mine Fjender, glæde sig over mig, lad ej dem, som hader mig uden Grund, sende spotske Blikke!
20 Paske yo pa pale lapè, men yo divize pawòl nan twonpe (sila) ki kalm nan peyi yo.
Thi de taler ej Fred, mod de stille i Landet udtænker de Svig;
21 Yo te ouvri bouch yo laj kont mwen. Yo te di: “Men li, men li, zye nou te wè l!”
de spærrer Munden op imod mig og siger: »Ha, ha! Vi saa det med egne Øjne!«
22 Ou te wè sa, O SENYÈ, pa rete an silans O SENYÈ, pa rete lwen m.
Du saa det, HERRE, vær ikke tavs, Herre, hold dig ej borte fra mig;
23 Reveye Ou! Reveye Ou pou dwa m ak koz mwen, Bondye mwen ak SENYÈ mwen.
rejs dig, vaagn op for min Ret, for min Sag, min Gud og Herre,
24 Jije mwen, O SENYÈ, Bondye mwen an, selon dwati Ou. Pa kite yo rejwi sou mwen.
døm mig efter din Retfærd, HERRE, min Gud, lad dem ikke glæde sig over mig
25 Pa kite yo di nan kè yo: “Men konsa, men sa nou pi pito a!” Pa kite yo di: “Nou gen tan fin vale li nèt!”
Og sige i Hjertet: »Ha! som vi ønsked!« lad dem ikke sige: »Vi slugte ham!«
26 Kite (sila) ki rejwi nan gwo twoub mwen yo wont. Kite (sila) ki leve yo menm sou mwen yo vin abiye ak wont avèk imilyasyon.
Til Skam og Skændsel blive enhver, hvem min Ulykke glæder; lad dem, der hovmoder sig over mig, hyldes i Spot og Spe.
27 Kite (sila) ki vle wè kòz dwat mwen yo rele avèk jwa e rejwi. Kite yo di tout tan: “Leve SENYÈ a wo, Li ki pran plezi lè sèvitè li byen reyisi.”
Men de, der vil min Ret, lad dem juble og glæde sig, stadigen sige: »Lovet være HERREN, som under sin Tjener Fred!«
28 Konsa, lang mwen va deklare ladwati Ou avèk lwanj Ou tout lajounen.
Min Tunge skal forkynde din Retfærd, Dagen igennem din Pris.
