< Sòm 3 >

1 Yon Sòm a David lè l te sove ale devan Absalom, fis li a O SENYÈ, gade kijan lènmi mwen yo ap miltipliye; Anpil moun leve kont mwen.
En salme av David, da han flydde for Absalom, sin sønn. Herre, hvor mange mine fiender er! Mange reiser sig imot mig.
2 Anpil moun pale de nanm mwen, “Nanpwen delivrans pou li nan Bondye.” Tan
Mange sier til min sjel: Det er ingen frelse for ham hos Gud. (Sela)
3 Men Ou menm, O SENYÈ, se yon pwotèj ki antoure mwen, glwa mwen, ak (Sila) ki fè tèt mwen leve a.
Men du, Herre, er et skjold omkring mig, min ære og den som opløfter mitt hode!
4 Mwen t ap kriye a SENYÈ a ak vwa mwen; Li te reponn mwen soti nan mòn sen Li an Tan
Høit ropte jeg til Herren, og han svarte mig fra sitt hellige berg. (Sela)
5 Mwen te kouche e dòmi; mwen te leve, paske se SENYÈ a ki ban m fòs.
Jeg la mig og sov inn, jeg våknet; for Herren støtter mig.
6 Mwen p ap pè menm dè milye de moun ki ta pran pozisyon kont mwen de tout kote.
Jeg frykter ikke for titusener av folk, som har lagt sig mot mig rundt omkring.
7 Leve, O SENYÈ! Sove mwen, O Bondye mwen! Paske Ou te souflete tout lènmi mwen yo. Ou te kraze dan a mechan yo.
Reis dig, Herre, frels mig, min Gud! For du har slått alle mine fiender på kinnbenet, du har sønderbrutt de ugudeliges tenner.
8 Delivrans se nan SENYÈ a. Ke benediksyon Ou toujou poze sou pèp Ou a.
Herren hører frelsen til; over ditt folk være din velsignelse! (Sela)

< Sòm 3 >