< Sòm 3 >
1 Yon Sòm a David lè l te sove ale devan Absalom, fis li a O SENYÈ, gade kijan lènmi mwen yo ap miltipliye; Anpil moun leve kont mwen.
En Psalme af David; der han flyede for Absaloms, sin Søns, Ansigt.
2 Anpil moun pale de nanm mwen, “Nanpwen delivrans pou li nan Bondye.” Tan
Herre! hvor ere mine Fjender mange! Mange staa op imod mig.
3 Men Ou menm, O SENYÈ, se yon pwotèj ki antoure mwen, glwa mwen, ak (Sila) ki fè tèt mwen leve a.
Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. (Sela)
4 Mwen t ap kriye a SENYÈ a ak vwa mwen; Li te reponn mwen soti nan mòn sen Li an Tan
Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der opløfter mit Hoved.
5 Mwen te kouche e dòmi; mwen te leve, paske se SENYÈ a ki ban m fòs.
Jeg raaber til Herren med min Røst, og han bønhører mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Mwen p ap pè menm dè milye de moun ki ta pran pozisyon kont mwen de tout kote.
Jeg lagde mig og sov; jeg opvaagnede, thi Herren opholder mig.
7 Leve, O SENYÈ! Sove mwen, O Bondye mwen! Paske Ou te souflete tout lènmi mwen yo. Ou te kraze dan a mechan yo.
Jeg vil ikke frygte for ti Tusinde af Folk, som have lagt sig trindt omkring imod mig.
8 Delivrans se nan SENYÈ a. Ke benediksyon Ou toujou poze sou pèp Ou a.
Staa op, Herre! frels mig, min Gud! thi du har slaget alle mine Fjender paa Kinden; du har sønderbrudt de ugudeliges Tænder. Hos Herren er Frelsen; din Velsignelse være over dit Folk! (Sela)