Sòm 26

1 Yon sòm David Fè m jistis, O SENYÈ, paske mwen te mache nan entegrite mwen. Mwen te mete konfyans mwen nan SENYÈ a san varye.

Af David. Skaf mig Ret, o HERRE, thi jeg vandrer i Uskyld, stoler paa HERREN uden at vakle.

2 Chache anndan m, O SENYÈ, e pase mwen a leprèv. Sonde panse mwen avèk kè m.

Ransag mig, HERRE, og prøv mig, gransk mine Nyrer og mit Hjerte;

3 Paske lanmou dous Ou a devan zye m. Mwen te mache nan verite Ou.

thi din Miskundhed staar mig for Øje, jeg vandrer i din Sandhed.

4 Mwen pa chita avèk mesye k ap twonpe moun yo. Ni mwen pa pale avèk (sila) k ap pran poz yo.

Jeg tager ej Sæde blandt Løgnere, blandt falske kommer jeg ikke.

5 Mwen rayi asanble malfektè yo, e mwen pa chita avèk mechan yo.

Jeg hader de ondes Forsamling, hos gudløse sidder jeg ej.

6 Mwen va lave men m nan inosans, e mwen va antoure lotèl Ou, O SENYÈ,

Jeg tvætter mine Hænder i Renhed, at jeg kan vandre omkring dit Alter, HERRE,

7 pou m kapab pwoklame avèk vwa remèsiman a, e deklare tout mèvèy Ou yo.

for at istemme Takkesang, fortælle om alle dine Undere.

8 O SENYÈ, Mwen renmen abitasyon lakay Ou, avèk kote ke glwa Ou rete a.

HERRE, jeg elsker dit Hus, det Sted, hvor din Herlighed bor.

9 Pa retire nanm mwen ansanm avèk pechè yo, ni lavi m avèk mesye ki vèse san yo,

Bortriv ikke min Sjæl med Syndere, mit Liv med blodstænkte Mænd,

10 nan men a (sila) ki gen manèv mechan yo, ki nan mechanste pote kado vèse anba tab yo.

i hvis Hænder er Skændselsdaad, hvis højre er fuld af Bestikkelse.

11 Men pou mwen, mwen va mache nan entegrite mwen. Delivre mwen e fè m gras.

Jeg har jo vandret i Uskyld, forløs mig og vær mig naadig!

12 Pye m kanpe sou yon plas byen plat. Nan asanble a, mwen va beni SENYÈ a.

Min Fod staar paa den jævne Grund, i Forsamlinger vil jeg love HERREN.