Sòm 22
1 Pou direktè koral la, avèk mizik bich granmaten an; Yon sòm David. Bondye mwen, Bondye mwen, poukisa Ou te abandone m? Kri a doulè sa a lwen delivrans mwen.
Til Sangmesteren. Efter »Morgenrødens Hind«. En Salme af David.
2 O Bondye mwen, mwen kriye pandan lajounen, men Ou pa reponn. E nan lannwit men m pa jwenn repo.
Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig? Mit Skrig til Trods er Frelsen mig fjern.
3 Sepandan, Ou sen; Ou menm ki sou twòn lwanj pèp Israël la.
Min Gud, jeg raaber om Dagen, du svarer ikke, om Natten, men finder ej Hvile.
4 Nan Ou menm, zansèt nou yo te mete konfyans yo. Yo te mete konfyans yo nan Ou, e Ou te delivre yo.
Og dog er du den hellige, som troner paa Israels Lovsange.
5 A Ou menm, yo te kriye, e yo te delivre. Nan Ou, yo te mete konfyans yo, epi pa t desi.
Paa dig forlod vore Fædre sig, forlod sig, og du friede dem;
6 Men mwen se yon vè, mwen pa menm yon moun. Parèt abominab devan lèzòm, e meprize pa tout moun.
de raabte til dig og frelstes, forlod sig paa dig og blev ikke til Skamme.
7 Tout moun ki wè m vin moke mwen. Yo separe avèk lèv yo e yo souke tèt yo pou di:
Men jeg er en Orm og ikke en Mand, til Spot for Mennesker, Folk til Spe;
8 Li mete konfyans nan SENYÈ a. Kite Li menm delivre li. Kite Li sove li, paske Li pran plezi nan li.
alle, der ser mig, haaner mig, vrænger Mund og ryster paa Hovedet:
9 Sepandan, Ou menm se (Sila) ki te fè m sòti nan vant manman m nan. Ou te fè m gen konfyans depi m t ap souse tete manman m.
»Han har væltet sin Sag paa HERREN; han fri ham og frelse ham, han har jo Velbehag i ham.«
10 Sou Ou, mwen te depann depi nesans mwen. Ou te Bondye mwen depi nan vant manman m.
Ja, du drog mig af Moders Liv, lod mig hvile trygt ved min Moders Bryst;
11 Pa rete lwen mwen, paske gwo twoub la toupre. Paske nanpwen moun ki pou ede m.
paa dig blev jeg kastet fra Moders Skød, fra Moders Liv var du min Gud.
12 Anpil towo vin antoure m. Towo fò a Basan yo te ansèkle m.
Vær mig ikke fjern, thi Trængslen er nær, og ingen er der, som hjælper!
13 Yo ouvri bouch yo byen laj sou mwen, tankou yon lyon voras k ap rele fò.
Stærke Tyre staar omkring mig, Basans vældige omringer mig,
14 Mwen vin vide tankou dlo. Tout zo m fin dejwente.
spiler Gabet op imod mig som rovgridske, brølende Løver.
15 Fòs mwen vin sèch tankou cha kanari. Lang mwen kole akote nan bouch mwen. Ou fè m kouche nan pousyè lanmò a.
Jeg er som Vand, der er udgydt, alle mine Knogler skilles, mit Hjerte er blevet som Voks, det smelter i Livet paa mig;
16 Konsa, chen yo vin antoure mwen. Yon bann malfektè vin ansèkle m. Yo te pèse dwat mwen avèk pye m.
min Gane er tør som et Potteskaar, til Gummerne klæber min Tunge, du lægger mig ned i Dødens Støv.
17 Mwen kab kontwole tout zo m yo. Yo gade mwen, yo fikse zye yo sou mwen.
Thi Hunde staar omkring mig, onde i Flok omringer mig, de har gennemboret mine Hænder og Fødder,
18 Yo divize rad mwen pami yo. Pou vètman m, yo tire osò.
jeg kan tælle alle mine Ben; med Skadefryd ser de paa mig.
19 Men Ou menm, O SENYÈ, pa rete lwen! Ou menm, sekou mwen, fè vit, vin rive ede m!
Mine Klæder deler de mellem sig, om Kjortelen kaster de Lod.
20 Delivre nanm mwen devan nepe a, lavi mwen devan pouvwa a chen an.
Men du, o HERRE, vær ikke fjern, min Redning, il mig til Hjælp!
21 Fè m sekou soti nan bouch a lyon an, soti sou kòn a bèf mawon. Wi, Ou menm te reponn mwen.
Udfri min Sjæl fra Sværdet, min eneste af Hundes Vold!
22 Mwen va pale non Ou a frè m yo. Nan mitan asanble a, mwen va louwe Ou.
Frels mig fra Løvens Gab, fra Vildoksens Horn! Du har bønhørt mig.
23 Ou menm ki krent SENYÈ a, louwe Li. Nou tout, desandan Jacob yo, bay Li glwa! Kanpe byen sezi devan L, nou tout, desandan Israël yo.
Dit Navn vil jeg kundgøre for mine Brødre, prise dig midt i Forsamlingen:
24 Paske Li pa t meprize ni rayi afliksyon a aflije yo. Ni Li pa t kache figi Li a li menm, men lè li te kriye a Li pou sekou, Li te tande.
»I, som frygter HERREN, pris ham, ær ham; al Jakobs Æt, bæv for ham, al Israels Æt!
25 Se depi a Ou menm ke lwanj mwen sòti nan gran asanble a; Mwen va akonpli ve mwen yo devan (sila) ki krent Li yo.
Thi han foragtede ikke, forsmaaede ikke den armes Raab, skjulte ikke sit Aasyn for ham, men hørte, da han raabte til ham!«
26 Aflije yo va manje e va satisfè. (Sila) ki chache Li yo, va louwe SENYÈ a. Ke kè Ou kapab viv jis pou tout tan!
Jeg vil synge din Pris i en stor Forsamling, indfri mine Løfter iblandt de fromme;
27 Tout ekstremite tè a nèt va sonje. Yo va vire bò kote SENYÈ a. Konsa, tout fanmi nan nasyon yo va adore devan Ou.
de ydmyge skal spise og mættes; hvo HERREN søger, skal prise ham; deres Hjerte leve for evigt!
28 Paske wayòm nan se pou SENYÈ a, e pouvwa Li se sou tout nasyon yo.
Den vide Jord skal mærke sig det og omvende sig til HERREN, og alle Folkenes Slægter skal tilbede for hans Aasyn;
29 Tout moun byen reyisi sou latè va manje e adore. Tout (sila) ki desann nan pousyè a va bese devan Li, Menm (sila) ki pa kab fè nanm li viv la.
thi HERRENS er Riget, han er Folkenes Hersker.
30 Jenerasyon yo va sèvi Li. Yo va pale de SENYÈ a a desandan yo k ap vini an.
De skal tilbede ham alene, alle Jordens mægtige; de skal bøje sig for hans Aasyn, alle, der nedsteg i Støvet og ikke holdt deres Sjæl i Live.
31 Yo va vini. Yo va deklare ladwati Li a yon pèp ki va vin fèt. Paske Li te reyisi fè tout bagay sa a.
Ham skal Efterkommerne tjene; om HERREN skal tales til Slægten, der kommer; de skal forkynde et Folk, der fødes, hans Retfærd. Thi han greb ind.
