Sòm 18
1 Pou direktè koral la. Yon sòm David, sèvitè SENYÈ a, ki te pale a SENYÈ a, pawòl a chan ke li te adrese bay SENYÈ a apre Li te delivre li soti nan men a tout lènmi li yo, e soti nan men a Saül. Konsa li te di: Mwen renmen Ou, O SENYÈ, fòs mwen.
Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener, som talte Ordene af denne Sang for Herren paa den Dag, Herren havde friet ham fra alle hans Fjenders Haand og fra Sauls Haand.
2 SENYÈ a se wòch mwen, sitadèl mwen e Delivrans mwen; Bondye mwen, wòch mwen, nan (sila) mwen jwenn pwoteksyon an.
Og han sagde: Herre! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!
3 Mwen rele SENYÈ a, ki dign pou bay lwanj; epi mwen sove de lènmi mwen yo.
Herren er min Klippe, min Befæstning og min Frelser; min Gud er min Klippe, paa hvem jeg forlader mig, mit Skjold og mit Frelsens Horn, min faste Borg.
4 Kòd lanmò yo te antoure mwen. Flèv mal ki sòti nan peyi a mò yo te teworize m.
Jeg vil paakalde Herren, som bør loves, saa bliver jeg frelst fra mine Fjender.
Dødens Reb omspændte mig, og Belials Bække forfærdede mig. (Sheol h7585)
6 Nan gwo twoub mwen, mwen te rele SENYÈ a, e te kriye a Bondye pou sekou. Depi nan tanp li an, li te tande vwa m. Kri mwen pou sekou devan L te rive nan zòrèy Li.
Helvedes Reb omgave mig; Dødens Snarer kom over mig. (questioned)
7 Konsa, latè a te tranble. Fondasyon a mòn yo te tranble. Yo te ebranle nèt, akoz kòlè Li.
Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab til ham kom for hans Øren.
8 Lafimen te sòti nan nen L. Dife a devoran te soti nan bouch Li. Chalè li te limen chabon.
Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde skælvede; og de bævede, thi han var vred.
9 Anplis, Li te bese syèl la e te desann avèk fènwa byen pwès anba pye Li.
Der opgik Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; Gløder gnistrede ud af den.
10 Li te monte sou yon cheriben, e te vole; Li te vole sou zèl a van yo.
Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.
11 Li te sèvi fènwa a tankou kote pou L kache, yon tant ki pou kouvri L. Fènwa nan dlo yo, nwaj pwès nan syèl yo.
Og han for paa Keruben og drog frem, og han fløj paa Vejrets Vinger.
12 Soti nan gran klate devan L, gwo nwaj pwès Li yo, Lagrèl avèk chabon dife te pase.
Han satte Mørkhed til sit Skjul, til sit Paulun trindt omkring sig, mørke Vande og tykke Skyer.
13 Anplis, SENYÈ a te eklate nan syèl yo. Pi Pwisan an te fè vwa l sone: wòch lagrèl yo avèk chabon dife.
Fra Glansen foran ham fore hans Skyer frem, Hagel og Gløder.
14 Li te voye flèch li yo deyò e te gaye yo. Avèk anpil gwo klate, Li te fè yo sove ale.
Og Herren tordnede i Himmelen, og den Højeste udgav sin Røst; der var Hagel og Gløder.
15 Konsa, gwo kanal dlo yo te parèt; Fondasyon mond yo te vin toutouni; ak repwòch Ou, O SENYÈ, lè gwo souf sòti nan nen Ou.
Og han udskød sine Pile og adspredte dem, og han lod det lyne stærkt og forfærdede dem.
16 Li te voye soti an wo. Li te pran m. Li te rale mwen sòti nan pil dlo yo.
Da saas Vandenes Leje, og Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, Herre! ved din Næses Aandes Vejr.
17 Li te delivre mwen nan men advèsè mwen byen fò; de (sila) yo ki te rayi mwen yo, paske yo te twò fò pou mwen.
Han udrakte sin Haand fra det høje, han hentede mig, han drog mig op af de store Vande.
18 Yo te konfwonte mwen nan jou malè mwen, men SENYÈ a te pwotèj mwen.
Han friede mig fra min stærke Fjende og fra mine Avindsmænd; thi de vare mig for stærke.
19 Li te mennen mwen fè m parèt nan yon bèl plas byen laj. Li te fè m sekou, akoz Li te pran plezi nan mwen.
De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
20 SENYÈ a te byen rekonpanse mwen selon ladwati mwen. Selon men m ki pwòp, Li fè m rekonpans.
Og han førte mig ud i det frie; han frelste mig, thi han havde Lyst til mig.
21 Paske mwen te kenbe chemen SENYÈ a, epi mwen pa t janm kite Bondye mwen an.
Herren vederlagde mig efter min Retfærdighed; han betalte mig efter mine Hænders Renhed.
22 Paske tout òdonans Li yo te devan m. Mwen pa t janm mete règleman Li yo akote.
Thi jeg har bevaret Herrens Veje, og jeg er ikke funden skyldig for min Gud.
23 Anplis, mwen te toujou san fot devan L, e mwen te rete lib de inikite m.
Thi alle hans Domme ere for mig, og fra hans Skikke viger jeg ikke.
24 Pou sa, SENYÈ a te fè m rekonpans selon ladwati mwen, selon men pwòp ke Li te wè yo.
Men jeg var oprigtig for ham og vogtede mig for min Synd.
25 Avèk (sila) ki gen bon kè, Ou montre kè ki bon. Avèk (sila) ki san fot, Ou vin parèt san fot.
Og Herren betalte mig efter min Retfærdighed, efter mine Hænders Renhed for hans Øjne.
26 Avèk (sila) ki san tach, Ou montre li san tach Ou. Epi avèk (sila) ki kwochi a, Ou parèt koken.
Imod den fromme beviser du dig from; imod den oprigtige Mand viser du dig oprigtig;
27 Paske Ou sove yon pèp aflije, men (sila) ak zye ki leve wo yo, Ou bese yo.
imod den rene viser du dig ren, og imod den forvendte viser du dig forvendt.
28 Paske SENYÈ a va lime lanp mwen. Se Bondye mwen an ki klere tenèb mwen.
Thi du frelser det elendige Folk, og du fornedrer de høje Øjne.
29 Paske avèk Ou, mwen kapab kouri sou yon ekip lame. Avèk Bondye mwen, mwen kab vòltije sou yon mi.
Thi du bringer min Lampe til at lyse; Herren min Gud opklarer mit Mørke.
30 Pou Bondye, chemen Li san fot. Pawòl SENYÈ a pase a leprèv. Li se yon boukliye pou tout moun k ap pran sekou nan Li.
Thi ved dig stormer jeg imod en Trop, og ved min Gud springer jeg over en Mur.
31 Paske se kilès ke Bondye ye, sof ke SENYÈ a? Epi se kilès ki wòch la, sof ke Bondye nou an.
Guds Vej er fuldkommen; Herrens Tale er lutret, han er alle dem et Skjold, som tro paa ham.
32 Bondye ki mare senti m ak fòs, epi fè chemen mwen san fot la?
Thi hvo er en Gud uden Herren? og hvo er en Klippe uden vor Gud?
33 Li fè pye m yo vin tankou sèf, epi fè m vin plase kote ki wo yo.
Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
34 Li antrene men m pou batay la, jiskaske men m ka koube banza ki fèt an bwonz.
han gør mine Fødder som Hindernes og lader mig staa fast paa mine Høje.
35 Anplis, Ou te ban mwen boukliye sali Ou e men dwat Ou te ban soutyen. Se bonte Ou ki fè m gran.
Han vænner mine Hænder til Striden, og mine Arme spænde Kobberbuen.
36 Ou fè longè pa m yo lonje pi laj anba m, epi pye m pa t janm chape.
Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
37 Mwen te kouri dèyè lènmi m yo, e mwen te pran yo. Mwen pa t fè bak jiskaske yo tout te fin manje nèt.
Du gør Rummet vidt under mig for mine Skridt, og mine Ankler vakle ikke.
38 Mwen va frape yo jiskaske yo pa kab leve. Yo va tonbe anba pye mwen.
Jeg forfølger mine Fjender og naar dem og vender ikke tilbage, før jeg har udryddet dem.
39 Ou te mare senti m avèk fòs pou batay la. Ou te soumèt anba m (sila) ki te leve kont mwen yo.
Jeg knuser dem, at de ikke kunne staa op; de faldt under mine Fødder.
40 Ou te, anplis, fè lènmi m yo vire do yo ban mwen; konsa mwen te detwi (sila) ki te rayi mwen yo.
Og du har omgjordet mig med Kraft til Striden; du bøjede mine Modstandere under mig.
41 Yo te kriye sekou, men pa t gen moun pou sove yo; menm a SENYÈ a, men Li pa t reponn yo.
Og du har drevet mig mine Fjender paa Flugt; mine Hadere udryddede jeg.
42 Mwen te bat yo kraze fen tankou pousyè devan van; mwen te vide jete yo tankou labou nan lari.
De raabte, men der var ingen Frelser; til Herren, men han svarede dem ikke.
43 Ou te delivre mwen devan yon pèp plen ak konfli; Ou te plase mwen kon chèf an tèt a nasyon yo; Yon pèp ke m pa menm konnen, se sèvitè mwen yo ye.
Og jeg støder dem smaa som Støv for Vejret, som Dynd paa Gader fejer jeg dem bort.
44 Depi yo tande, yo obeyi mwen. Etranje yo soumèt devan m.
Du udfriede mig fra Folkenes Kiv, du satte mig til Hedningernes Hoved, et Folk, som jeg ikke kendte, de tjene mig.
45 Etranje yo vin disparèt devan m, epi vin sòti tranblan nan fò yo.
Da deres Øren hørte om mig, adløde de mig, den fremmedes Børn smigrede for mig.
46 SENYÈ a viv! Beni se wòch mwen an. Leve byen wo, se Bondye a sali mwen an.
Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.
47 Bondye ki egzekite vanjans pou mwen an, e ki fè pèp yo soumèt anba m nan.
Herren lever, højlovet er min Klippe og højt ophøjet min Frelses Gud,
48 Se Li menm ki delivre m de lènmi mwen yo. Anverite, Ou leve m pi wo de (sila) ki fè rebèl kont mwen yo. Ou delivre mwen kont men lòm vyolans lan.
den Gud, som giver mig Hævn, og tvinger Folkene under mig.
49 Pou sa, mwen va bay remèsiman a Ou menm pami nasyon yo, O SENYÈ, epi mwen va chante lwanj a non Ou.
Du er den, som udfrier mig fra mine Fjender, du sætter mig i Sikkerhed for mine Modstandere, du redder mig fra Voldsmanden.
50 Li bay gran delivrans a wa Li a, epi montre lanmou dous Li a onksyone Li a, a David avèk desandan li yo jis pou tout tan.
Derfor vil jeg bekende dig, Herre! iblandt Hedningerne og lovsynge dit Navn. Stor Frelse beviser han sin Konge og gør Miskundhed imod sin Salvede, imod, David og imod hans Sæd evindelig.
