< Sòm 139 >

1 Pou direktè koral la; Yon Sòm David O SENYÈ, Ou te sonde mwen e te konnen mwen.
Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
2 Ou konnen lè m chita ak lè m leve. Ou konprann panse mwen yo de lwen.
Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
3 Ou konn egzamine chemen mwen fè avèk kouche mwen, e rekonèt bagay pi entim nan chemen mwen yo.
Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
4 Menm avan mwen gen yon pawòl sou bouch mwen, Men gade, O SENYÈ, Ou konnen tout li menm.
For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
5 Ou fin antoure mwen ni devan, ni dèyè e Ou te poze men Ou sou mwen.
Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
6 Konesans konsa twò mèvèye pou mwen. Li twò wo. Mwen pa kab rive kote l.
Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
7 Kibò mwen kab ale kite lespri Ou? Oswa kibò mwen kab sove ale pou m ta kite prezans Ou?
Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?
8 Si mwen monte nan syèl la, Ou la. Si m fè kabann mwen nan sejou mò yo, men vwala, Ou la. (Sheol h7585)
Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der. (Sheol h7585)
9 Si mwen pran zèl nan maten, si m ta rete nan pati lanmè pi lwen an,
Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,
10 menm la, se men Ou k ap mennen mwen, e se men dwat Ou k ap kenbe m.
så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.
11 Si mwen di: “Anverite, tenèb la va kouvri mwen, e limyè ki antoure mwen an va vin fènwa,”
Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -
12 menm tenèb la pa tenèb pou Ou, e fènwa a klere menm jan ak lajounen. Tenèb ak limyè se menm pou Ou menm.
så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.
13 Paske se Ou menm ki te fòme pati anndan m yo. Ou te tise mwen, pyese m soti nan vant Manman m.
For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
14 Mwen va bay Ou anpil remèsiman, paske mwen fèt yon fason mèvèye. Zèv Ou yo depase bon konprann e nanm mwen byen konnen sa.
Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
15 Fòm mwen pa t kache a Ou menm lè m te fèt nan sekrè a, e tise kon mèvèy etonnan nan fon tè a.
Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.
16 Zye Ou te wè matyè san fòm mwen. Epi nan liv Ou a, te deja ekri tout jou ki te òdone pou mwen yo, menm lè youn nan yo potko fin rive.
Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
17 Anplis, SENYÈ, a la presye se panse Ou yo yo pou mwen! A la gran, yo gran anpil!
Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
18 Si m te konte yo, yo t ap an kantite depase sab. Lè m leve nan dòmi, mwen toujou avèk Ou.
Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
19 O ke Ou ta touye mechan yo, O Bondye. Soti sou mwen, O moun ki vèse san.
Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -
20 Paske yo pale kont Ou ak mechanste, e lènmi Ou yo pran non Ou an ven.
de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!
21 Èske m pa rayi (sila) ki rayi Ou yo, O SENYÈ? Epi èske mwen pa t blese menm de (sila) ki leve kont Ou yo?
Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?
22 Mwen rayi yo ak yon rayisman ale nèt. Yo devni lènmi m.
Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.
23 Sonde mwen, O Bondye e konnen kè mwen. Mete mwen a leprèv e konnen panse mwen yo.
Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,
24 Konsa, wè si gen okenn move chemen nan mwen e mennen mwen nan chemen etènèl la.
og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!

< Sòm 139 >