Sòm 139
1 Pou direktè koral la; Yon Sòm David O SENYÈ, Ou te sonde mwen e te konnen mwen.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Ou konnen lè m chita ak lè m leve. Ou konprann panse mwen yo de lwen.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Ou konn egzamine chemen mwen fè avèk kouche mwen, e rekonèt bagay pi entim nan chemen mwen yo.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Menm avan mwen gen yon pawòl sou bouch mwen, Men gade, O SENYÈ, Ou konnen tout li menm.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Ou fin antoure mwen ni devan, ni dèyè e Ou te poze men Ou sou mwen.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 Konesans konsa twò mèvèye pou mwen. Li twò wo. Mwen pa kab rive kote l.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Kibò mwen kab ale kite lespri Ou? Oswa kibò mwen kab sove ale pou m ta kite prezans Ou?
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
8 Si mwen monte nan syèl la, Ou la. Si m fè kabann mwen nan sejou mò yo, men vwala, Ou la. (Sheol h7585)
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)
9 Si mwen pran zèl nan maten, si m ta rete nan pati lanmè pi lwen an,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 menm la, se men Ou k ap mennen mwen, e se men dwat Ou k ap kenbe m.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 Si mwen di: “Anverite, tenèb la va kouvri mwen, e limyè ki antoure mwen an va vin fènwa,”
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 menm tenèb la pa tenèb pou Ou, e fènwa a klere menm jan ak lajounen. Tenèb ak limyè se menm pou Ou menm.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Paske se Ou menm ki te fòme pati anndan m yo. Ou te tise mwen, pyese m soti nan vant Manman m.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 Mwen va bay Ou anpil remèsiman, paske mwen fèt yon fason mèvèye. Zèv Ou yo depase bon konprann e nanm mwen byen konnen sa.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Fòm mwen pa t kache a Ou menm lè m te fèt nan sekrè a, e tise kon mèvèy etonnan nan fon tè a.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Zye Ou te wè matyè san fòm mwen. Epi nan liv Ou a, te deja ekri tout jou ki te òdone pou mwen yo, menm lè youn nan yo potko fin rive.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 Anplis, SENYÈ, a la presye se panse Ou yo yo pou mwen! A la gran, yo gran anpil!
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 Si m te konte yo, yo t ap an kantite depase sab. Lè m leve nan dòmi, mwen toujou avèk Ou.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 O ke Ou ta touye mechan yo, O Bondye. Soti sou mwen, O moun ki vèse san.
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Paske yo pale kont Ou ak mechanste, e lènmi Ou yo pran non Ou an ven.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Èske m pa rayi (sila) ki rayi Ou yo, O SENYÈ? Epi èske mwen pa t blese menm de (sila) ki leve kont Ou yo?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 Mwen rayi yo ak yon rayisman ale nèt. Yo devni lènmi m.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Sonde mwen, O Bondye e konnen kè mwen. Mete mwen a leprèv e konnen panse mwen yo.
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Konsa, wè si gen okenn move chemen nan mwen e mennen mwen nan chemen etènèl la.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
