Sòm 138

1 Yon Sòm David Mwen va bay Ou remèsiman avèk tout kè m. Mwen va chante lwanj a Ou devan lòt dye yo.

Jeg vil prise dig af mit ganske Hjerte; over for Guderne vil jeg lovsynge dig.

2 Mwen va pwostène mwen vè sen tanp Ou a, e bay remèsiman a non Ou pou lanmou dous Ou ak verite Ou a; Paske Ou te bay glwa a Non ak Pawòl Ou plis ke tout bagay.

Jeg vil kaste mig ned for dit hellige Tempel og prise dit Navn for din Miskundhed og for din Sandhed; thi du har gjort dit Ord herligt over al dit Navns Herlighed.

3 Nan jou ke m te rele Ou a, Ou te reponn mwen. Ou te fè m plen ak kouraj ak fòs nan nanm mwen.

Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

4 Tout wa sou latè yo va ba Ou remèsiman, O SENYÈ, lè yo fin tande pawòl a bouch Ou.

Herre! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

5 Wi, yo va chante sou chemen SENYÈ a, paske gran se glwa SENYÈ a.

Og de skulle synge om Herrens Veje; thi stor er Herrens Ære.

6 Paske malgre SENYÈ a egzalte, Li toujou okipe (sila) ki ba yo. Men moun ki ògeye yo, Li rekonèt yo de lwen.

Thi Herren er høj og ser til den ringe, og den stolte kender han i det fjerne.

7 Malgre mwen mache nan mitan gwo twoub, Ou va fè m reprann mwen. Ou va lonje fè parèt men Ou kont kòlè ènmi m yo. Men dwat Ou va sove mwen.

Naar jeg vandrer midt i Angest, vil du holde mig i Live; du vil udrække din Haand imod mine Fjenders Vrede, og din højre Haand vil frelse mig.

8 SENYÈ a va akonpli sa ki konsène mwen an. Lanmou dous Ou a, O SENYÈ, se pou tout tan. Pa abandone zèv men Ou yo.

Herren skal fuldføre det for mig; Herre! din Miskundhed varer evindelig, opgiv ikke dine Hænders Gerninger.