< Sòm 130 >

1 Yon chan pou monte vè tanp lan. Soti nan pwofondè abim nan, mwen te kriye a Ou menm, O SENYÈ.
(Sang til Festrejserne.) Fra det dybe råber jeg til
2 SENYÈ, koute vwa mwen! Kite zòrèy Ou rete atantif a vwa siplikasyon mwen yo.
o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst!
3 Si Ou menm, SENYÈ, ta sonje inikite yo, O SENYÈ, se kilès ki ta kab kanpe?
Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå?
4 Men avèk Ou menm, gen padon, pou moun ta gen reverans Ou.
Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes.
5 Mwen tann SENYÈ a. Nanm mwen ap tann e nan pawòl Li, mwen mete espwa m.
Jeg håber. på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord,
6 Nanm mwen ap tann SENYÈ a plis pase gadyen k ap tann maten rive a. Anverite, plis pase gadyen k ap tann maten rive a.
på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen.
7 O Israël, mete espwa nan SENYÈ a. Paske kote SENYÈ a ye, gen mizerikòd. Avèk Li, gen redanmsyon an abondans.
Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod.
8 Li va fè redanmsyon Israël de tout inikite Li yo.
Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger,

< Sòm 130 >